Forebyg smitte - undgå corona
19. oktober 2020

Coronavirus: Hvad må min arbejdsgiver? Se dine rettigheder

Spørgsmål og svar om corona og sygdom, karantæne, ferie, barns sygdom.

Her kan du se svar på det mest almindelige spørgsmål i forbindelse med corona (COVID-19) på arbejdspladsen.

Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål, kan du altid kontakte os. Uden for normal arbejdstid kan du kontakte os via kontaktblanketten her

Listen med spørgsmål og svar vil løbende blive opdateret. Opdateret senest  22. september klokken 11:45

Gå direkte til spørgsmål om:

Ny 3 partsaftale om midlertidig arbejdsfordeling

Hjemsendelse, afskedigelse, lønnedsættelse, ændringer af arbejdstid og arbejdsopgaver

Ledig på grund af corona

Egen sygdom, karantæne og hjemmeophold

3 partsaftale

3 partsaftale - Midlertidige regler i ferieloven

Barns sygdom, karantæne (på grund af barn) og hjemmeophold (på grund af barn)

Ferie

Elever/lærlinge

Transport til arbejde

Tjenesterejser

Flere svar om corona

Hvad går aftalen ud på?

Den nye trepartsaftale sikrer lønmodtagerne på det private arbejdsmarked bedre mulighed for at beholde deres arbejde i resten af året. Den nye ordning skal afbøde konsekvenserne af, at lønkompensationsordningen nu er udløbet.

Aftalen betyder, at de ansatte kan deles om arbejdet. Dermed kan du være ledig på dagpenge i nogle uger og på arbejde i andre uger.

Hvis din virksomhed vælger at benytte ordningen, vil du arbejde mellem 50 og 80 procent af tiden og være hjemsendt på dagpenge resten af tiden. Denne opgørelse sker i forhold til din aftalte arbejdstid.


Hvem gælder aftalen for?

Aftalen omfatter både timelønnede og funktionærer på det private arbejdsmarked. Og den gælder både overenskomstdækkede og ikke-overenskomstdækkede virksomheder.


Hvad får jeg udbetalt, hvis jeg kommer på arbejdsfordeling?

Når du er på arbejde, får du din normale løn. Når du er ledig på arbejdsfordeling, får du op til 120 procent af den højeste dagpengesats. Det svarer cirka til 23.000 kroner om måneden.


Hvor længe gælder aftalen?

Aftalen gælder året ud med mulighed for, at etablerede arbejdsfordelinger kan løbe ind i 2021 med en maksimal varighed på 4 måneder.


Tæller ledighedsugerne med i mit forbrug af dagpenge?

Nej, de uger, du er omfattet af arbejdsfordelingen og ledig under denne ordning, tæller ikke med i opgørelsen over dit dagpengeforbrug.


Kan jeg uddanne mig i de uger, jeg er ledig?

Er du omfattet af arbejdsfordelingen, kan du efter aftale med din arbejdsplads gennemføre opkvalificeringsforløb. Disse kan helt eller delvist ligge i de perioder, hvor du er ledig og modtager supplerende dagpenge.


Skal jeg være medlem af a-kassen for at få adgang til de supplerende dagpenge?

Ja, det skal du. Den nye ordning giver ekstraordinært mulighed for, at du kan melde dig ind i a-kassen og betale kontingent bagud.

Du betaler 3 måneders medlemskab pr. måned. Det dækker 2 måneders bagudrettet medlemskab pr. måned samt almindeligt kontingent i perioden med supplerende dagpenge under arbejdsfordeling. Efter udløb af den midlertidige ordning vil du ikke have ret til dagpenge.

Er du medlem af en a-kasse, men endnu ikke dagpengeberettiget, får du ret til supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling, hvis du ligeledes har indbetalt eller indbetaler a-kasse-bidrag på 2 måneders medlemskab bagudrettet pr. måned under en arbejdsfordeling, samt betaler det almindelige kontingent i perioden for arbejdsfordelingen. 

De nye regler er ekstraordinære og gælder kun under den nye midlertidige ordning. Normalt skal du være medlem af en a-kasse i mindst 1 år, før du har ret til dagpenge. Desuden er der krav til din indtjening. Er du nyuddannet, kan du normalt få dagpenge 1 måned efter, du har afsluttet din uddannelse eller fra dagen efter endt uddannelse. Det afhænger af, hvornår du melder eller har meldt dig ind i en a-kasse.


Kan virksomheden ensidigt beslutte at etablere arbejdsfordeling?

Ja, den nye arbejdsfordelingsordning kan ensidigt gennemføres af virksomheden, men forud herfor skal der ske information og høring af medarbejderne. På DA/FH-området sker det i samarbejdsudvalget.

Den enkelte medarbejder kan godt modtage den individuelle orientering om vilkår, inden information og høring er afsluttet. Men ordningen med arbejdsfordeling kan ikke startes op før, processen med information og høring er afsluttet.


Hvor lang tid kan en arbejdsfordeling efter den nye ordningen vare?

Den kan vare op til 4 måneder, og skal senest være igangsat den 31. december 2020. Det betyder, at en ordning maksimalt kan løbe frem til slutningen af april 2021.

Kan en virksomhed bruge ordningen med tilbagevirkende kraft?

Nej, arbejdsfordeling kan først etableres, når loven om den nye midlertidige arbejdsfordeling er trådt i kraft den 14. september 2020.

Kan en virksomhed anvende den klassiske arbejdsfordelingsordning samtidigt med de anvender den nye ordning andre steder?

En virksomhed kan ikke inden for samme p.nr. anvende de to forskelige ordninger samtidigt. Men har virksomheden flere p.nr., kan virksomheden godt anvende den ene ordning i det ene p.nr. og den anden ordning i det andet p.nr.

Er lærlinge og elever omfattet af arbejdsfordelingen efter den nye midlertidige ord-ning?

Nej, lærlinge og elever kan ikke indgå i arbejdsfordeling efter den nye midlertidige ordning.


Kan medarbejdere i fleksjob indgå i arbejdsfordeling?

Ansatte i fleksjob vil som udgangspunkt være omfattet af arbejdsfordelingsordninger. Hvis der er enighed lokalt og RAR godkender det, kan fleksjobbere dog undtages. Der skal gælde samme vilkår for alle fleksjobbere i afdelingen. 

Hvordan sker det rent praktisk for mig som medarbejder, at arbejdsfordelingsordnin-gen etableres?

Du vil blive orienteret af din arbejdsgiver om dine vilkår under arbejdsfordelingen, altså hvor mange timer du går ned i tid. Nedsættelsen af arbejdstiden skal være mellem 20 og 50 %. Orienteringen skal også indeholde information om forventet start - og slut tidspunkt.

Når du har modtaget denne besked, vil du have 24 timer på en hverdag til at tage stilling til, om du vil være med til arbejdsfordelingen. Hvis du ikke svarer, betragtes det som et ja, og du vil så indgå i arbejdsfordeling, fra den dato din arbejdsgiver sætter arbejdsfordelingen i kraft. Hvis du siger nej, skal din arbejdsgiver beslutte, om du vil blive afskediget. I givet fald, vil du få dit sædvanlige opsigelsesvarsel og fuld løn i perioden.

Når jeg har accepteret arbejdsfordelingen, kan min arbejdsgiver så ensidigt på et se-nere tidspunkt skrue op for, hvor mange timers ledighed jeg skal have om ugen?

Nej, hvis din arbejdsgiver får behov for at øge hvor mange timers ledighed de ansatte i afdelingen har, så skal arbejdsgiveren følge samme procedure, som da han etablerede ordningen til at starte med.

Kan min arbejdsgiver forlænge arbejdsfordelingen, hvis han får brug for det?

En virksomhed kan maksimalt bruge ordningen i 4 måneder. Hvis arbejdsgiveren har søgt om en kortere periode i første omgang, kan perioden godt blive forlænget, men så skal processen med information og høring samt 24 timers orientering til de enkelte medarbejdere følges på ny.

Det vil formentligt ikke udelukke en forlængelse, at der har været en periode, hvor virksomheden ikke har anvendt arbejdsfordeling.

Kan arbejdsgiverne sagligt opsige de medarbejdere, som ikke ønsker at indgå i en ordning om arbejdsfordeling?

Din arbejdsgiver skal følge de almindelige saglighedskriterier ved afskedigelse af medarbejdere, også i denne situation. Men en medarbejder, der har sagt nej til arbejdsfordeling, vil ikke kunne beskæftiges fuld tid i den afdeling, hvor kollegaerne arbejder i arbejdsfordeling.

En medarbejder, der ikke deltager i arbejdsfordelingen, vil således skulle beskæftiges i en afdeling i virksomheden, hvor der ikke er arbejdsfordeling.

Hvis man har sagt ja til arbejdsdeling, og firmaet i perioden med arbejdsdeling går konkurs – hvordan er man så stillet?

Hvis virksomheden videreføres af konkursboet, vil konkursboet formentligt kunne fortsætte arbejdsfordelingsordningen. Men så snart du bliver afskediget, vil du ikke længere være omfattet af ordningen, og have ret til løn i opsigelsesperioden, som LG vil skulle dække.


Hvem betaler min løn under arbejdsfordelingen?

Din arbejdsgiver betaler for de timer, som du arbejder, og så får du supplerende dagpenge for den resterende tid, hvis du er medlem af en a-kasse. Derudover vil din arbejdsgiver skulle betale et antal G-dage direkte til dig, for hver måned ordningen anvendes.

Optjener jeg anciennitet under arbejdsfordelingen?

Ja, du optjener anciennitet på sædvanlig vis.

Kan der anvendes vikarbureauvikarer samtidigt med der arbejdes i arbejdsfordeling?

Nej, der kan ikke være beskæftiget vikarbureauvikarer i en afdeling, hvor der er etableret arbejdsfordeling.


Kan min arbejdsgiver sende mig på arbejdsfordeling, og så få personer i virksomhedspraktik og løntilskud til at arbejde i de timer jeg er på fordeling?

Nej, din arbejdsgiver må ikke tilknytte medarbejdere i virksomhedspraktik eller løntilskud under jobfordelingen. Allerede tilknyttede kan dog fortsætte.

Hvis man uddanner sig på arbejdsfordeling, er det så også på den høje sats, eller er det på ens normale dagpengesats, og kan man også undgå træk på dagpengeretten?

Ja. Den nye høje dagpengesats på ca. 143,50 kr. i timen (svarende til 23.000 kr. for en fuldtidsledig) gælder for alle i arbejdsfordeling - også når de er under uddannelse, og det trækker heller ikke på dagpengeforbruget i dagpengeperioden.

Kan man undtages fra arbejdsfordeling og uddanne sig på den høje sats og uden træk på dagpengeforbruget?

Man kan godt undtages for arbejdsfordeling på grund af uddannelse, men er det ikke en del af arbejdsfordelingsordningen, kan man ikke kan opnå den høje sats og heller ikke undgå træk på dagpengeforbruget. Til gengæld er det muligt, at deltage i uddannelse som led i arbejdsfordeling, hvis det er aftalt med arbejdsgiveren. I disse tilfælde udbetales dagpenge med den høje sats.

Er det muligt at kombinere uddannelse på arbejdsfordeling med løntabsgodtgørelse (VEU-godtgørelse eller SVU) og kompetencefondsmidler?

Både ja og nej. Løntabsgodtgørelse og evt. kompetencefondsmidler kan kun ansøges for uddannelse, som er gennemført, mens man arbejder og modtager løn. Arbej-der man ikke som led i arbejdsfordeling, er man i princippet at betragte som ledig. Man kan derfor ikke modtage dobbelt tilskud i form af både ny høj dagpengesats og lønkompensation i form af VEU-godtgørelse/SVU og evt. kompetencefondsmidler.

Er der regler for, hvilken uddannelse man kan deltage i som led i arbejdsfordeling?

Ja. De uddannelsestyper, som man kan deltage i på arbejdsfordeling følger de almindelige regler for jobrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) til ledige, som der ydes offentligt tilskud til, herunder fx AMU-kurser, forberedende voksenundervisning (fvu), ordblindeundervisning (obu), mv. som kan findes på star.dk. Der kan således ikke ydes høj dagpengesats for deltagelse i fx virksomhedsinterne kursus- eller uddannelsesaktiviteter.

Hvis man indgår i den nye ordning, skal man så stadig stå til rådighed og søge job?

Ordningen er udmøntet således, at man ikke skal være jobsøgende i hele arbejdsfordelingsperioden efter den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning.

Hvor mange dage skal jeg arbejde, og hvor mange fridage har jeg under den nye ordning?

I den nye ordning skal tid med ledighed under arbejdsfordeling udgøre mindst 20 pct. og maksimalt 50 pct. i gennemsnit, målt over fire uger i forhold til den aftalte arbejdstid. Det vil sige, at man under normale forhold skal være ledig mindst 1 og max. 2,5 dage om ugen - målt gennemsnitligt over 4 uger. Man kan godt have færre eller flere fridage i nogle uger, hvis det opvejes i andre uger inden for en 4-ugers periode.

Kan nogle af mine kolleger arbejde fuld tid, mens andre slet ikke arbejder i en arbejdsfordelingsordning?

Hver eneste person i arbejdsfordeling skal have mindst 20 pct. og maksimalt 50 pct. tid i ledighed i gennemsnit målt over fire uger. Dog kan nøglepersoner under særlige omstændigheder undtages fra at indgå i arbejdsfordelingen.

Kan min arbejdsgiver træde ud af en arbejdsfordelingsordning og afskedige mig og mine kolleger, hvis de finder det nødvendigt?

Ja, det fremgår af aftalen, at der ikke er noget til hinder for, at en arbejdsfordeling kan afbrydes før tid af arbejdsgiveren.

Kan min arbejdsgiver ændre på min og mine kollegers arbejdstider under en arbejdsfordeling?

Nej, ordningen giver alene mulighed for at erstatte arbejdstid med ledighed. Ordningen kan ikke anvendes til at ændre på arbejdstidens placering mv. i videre omfang end efter de gældende overenskomsters regler herom. Det gælder også individuelle aftaler om arbejdstid.

Hvad er min indtægt i den tid, hvor jeg ikke arbejder, men er i en arbejdsfordeling, og hvem udbetaler den?

A-kassen udbetaler supplerende dagpenge, hvor du er i arbejdsfordeling, men ikke er i arbejde. Dette beregnes ud fra de normale principper for beregning af dagpengesatsen. Din arbejdsgiver skal udbetale et fast beløb op til 3 G-dage om måneden sammen med din løn. I de dage, hvor du modtager G-dage, modtager du ikke dagpenge. Dette gælder også for deltidsansatte. Du kan høre nærmere herom i din a-kasse.

Skal jobcenteret godkende en arbejdsfordelingsordning?

Nej, men det er en betingelse, at ordningen er anmeldt til jobcenteret senest samtidig med, at arbejdsfordelingen træder i kraft. Ellers vil arbejdsfordelingen (retten til supplerende dagpenge) som udgangspunkt falde bort.

Fungerer den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning kun i 2020?

Man vil kun være omfattet den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, hvis den er sat i gang i perioden fra og med den 14. september 2020 til og med den 31. december 2020. Ordningen vil dog kunne løbe ind i 2021 med en maksimal varighed på 4 måneder, hvis den ellers er sat i gang senest den 31. december 2020.

Hvad har jeg ret til, hvis min arbejdsgiver hjemsender mig, fordi der ikke er mere arbejde?

Det er vores vurdering, at det er arbejdsgiverens risiko, at han ikke har noget arbejde du kan udføre, så hvis din arbejdsgiver hjemsender dig fordi, der ikke er noget at lave, så skal du som udgangspunkt have fuld løn.

I nogle overenskomster er der bestemmelser om, at man kan hjemsendes på dagpenge i denne situation, og så er det selvfølgeligt det, der gælder.

Vi er klar over, at flere arbejdsgiverforeninger er uenige i denne forståelse, og de derfor hjemsender medarbejdere uden løn som følge af force majeure.

Det er arbejdsgiverne der har fortolkningsfortrinnet, og de kan derfor lade være med at udbetale løn, men så kan vi føre en retssag og få afklaret om de har ret til det eller ej. Men husk i givet fald at protestere mod den manglende lønudbetaling.

Kan min chef varsle mig ned i løn, i en periode, grundet Coronavirus?

Din arbejdsgiver kan godt varsle dig ned i løn. Der vil dog være tale om en væsentlig ændring af din kontrakt, hvorfor en sådan lønreduktion, først kan ske ved udløbet af dit individuelle opsigelsesvarsel. 

Såfremt din arbejdsgiver vælger at opsige dig, med baggrund i at du ikke accepterer en sådan lønreduktion, kan der være tale om en usaglig opsigelse. Du skal være opmærksom på, at vi er i en meget særlig situation, og at din arbejdsgiver derfor nok har et stort spillerum, så kontakt din fagforening inden du siger nej til at acceptere lønnedgangen.

I hvor stort omfang skal jeg acceptere midlertidigt at skulle løse andre arbejdsopgaver, end det jeg er ansat til?

Under force majeure-tilstande vil der være en berettiget forventning fra din arbejdsgiver om, at du og dine kolleger i højere grad end under normale omstændigheder påtager sig arbejdsopgaver, der ligger uden for jeres stillingsbeskrivelse og som kunne foregå på en anden adresse, end du normalt møder ind på. Dette vil især gælde for stillinger på samfundsvitale arbejdspladser inden for sundhedssektoren, madforsyning, el-forsyning m.m.

Som udgangspunkt vil du som ansat have ret til den samme løn og fx anciennitets- og kvalifikationstillæg, men der kan være særlige genetillæg, som ikke kan kræves udbetalt, hvis ikke man arbejder under den pågældende gene, jf. princippet i EU-Domstolens dom i sagen C-471/08.

Som eksempel på at Corona-virus anses for at være en force majeure-tilstand, der kan betyde, at det som arbejdsgiver er muligt at gå på kompromis med lønmodtagerrettigheder, kan der henvises til Arbejdstilsynets nye retningslinjer vedrørende hviletid

Hvilke muligheder har min arbejdsgiver for at indføre arbejdsfordeling?

Arbejdsfordeling kræver aftale og kan ikke indføres ved pålæg fra arbejdsgiver.

Aftale om arbejdsfordeling kan indgås for en hel virksomhed, afdeling eller produktionsenhed. Dvs. alle ansatte i den enkelte virksomhed/afdeling/produktionsenhed skal være omfattet af arbejdsfordelingen. 

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd kan i særlige tilfælde godkende en arbejdsfordeling, selv om betingelsen om, at arbejdsfordelingen skal omfatte enten hele virksomheden, virksomhedsafdelingen eller produktionsenheden, ikke er opfyldt. 

Det forudsætter, at parterne er enige om det, eller at en sådan ordning er aftalt ved kollektiv overenskomst. 

Hvis der er overenskomstmæssig hjemmel til etablering af arbejdsfordeling, skal overenskomstens anvisninger om etablering af arbejdsfordeling følges. Hvis der ikke er overenskomstmæssig hjemmel til etablering af arbejdsfordeling, skal arbejdsfordeling etableres under medvirken af den overenskomstbærende organisation.

Arbejdsfordeling indebærer en midlertidig nedsættelse af arbejdstiden, som kan etableres på flere måder:

  • Mindst 2 hele dage pr. uge.
  • 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed.
  • 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed.
  • 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed.

Hvilken betydning har etablering af arbejdsfordeling for mig og mine kollegaer?

Arbejdsfordeling betyder, at de ansatte på en virksomhed arbejder nogle dage, hvor de får løn fra virksomheden, og er ledige andre dage, hvor de får supplerende dagpenge, hvis de er medlem af en A-kasse.

Du får derfor ikke din fulde sædvanlige løn fra din arbejdsgiver under en periode med arbejdsfordeling.

Varigheden af en arbejdsfordeling kan i udgangspunktet maksimalt være 13 uger. Hvis en arbejdsfordeling skal være for en længere periode, kræver det godkendelse fra det regionale arbejdsmarkedsråd.

Medarbejdere, som omfattes af arbejdsfordelingen, kan frigøre sig uden varsel, hvis de opnår anden fuldtidsbeskæftigelse.


Hvilke ansættelsestyper kan indgå i en aftale om arbejdsfordeling?

Aftaler om arbejdsfordeling kan indgås for timelønnede, funktionærer og funktionærlignende ansatte.


Kan jeg blive afskediget under en arbejdsfordeling?

Under arbejdsfordelingen må din arbejdsgiver ikke afskedige ansatte på grund af arbejdsmangel i virksomheden, i den virksomhedsafdeling eller i den bestemte produktionsenhed, som arbejdsfordelingen omfatter.

Hvis der sker afskedigelser af ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, så ophører arbejdsfordelingsaftalen.


Skal min tillidsrepræsentant orienteres om hjemsendelser?

Det følger af trepartsaftalen, at tillidsrepræsentanten skal attestere virksomhedens oplysninger om hjemsendte medarbejdere. 

Det er FH's opfattelse, at tillidsrepræsentanten for at kunne opfylde denne forpligtelse, har ret til at blive informeret om, hvem der bliver hjemsendt i forbindelse med, at hjemsendelserne foretages. 

Det er også FH's opfattelse, at orienteringen skal indeholde oplysninger om, i hvilket omfang de hjemsendte medarbejdere forventes at udføre arbejde i perioden.

Hvis jeg selv vurderer, at jeg bør være i hjemmekarantæne eller hjemmeophold, kan jeg så blive hjemme?

Nej, det er myndighederne eller en læge, der vurderer, om du skal i hjemmekarantæne. Så hvis du mener, du bør komme i hjemmekarantæne, skal du kontakte din læge. Hvis du bliver væk uden at være syg eller sat i hjemmekarantæne af myndighederne eller en læge, kan din arbejdsgiver trække dig i løn og i værste fald afskedige eller bortvise dig.

Reglerne om hjemmeophold er kun anbefalinger, medmindre du er i sundheds- eller plejesektoren, så hvis du selv er af den opfattelse, at du bør etablere hjemmeophold, skal du altid kontakte din arbejdsgiver først. Se nærmere under svaret på spørgsmålet: ”Hvad sker der, hvis jeg bliver sat i karantæne?”

Kan min arbejdsgiver forlange, at jeg underskriver en tro- og loveerklæring om, at jeg ikke har været i kontakt med nogen, der har coronavirus eller er i smittefare?

Hvis der er en konkret grund til at bede om erklæringen, fx hvis din arbejdsgiver er et vikarbureau inden for sundhedssektoren, vil det formentligt være berettiget at bede om en tro- og loveerklæring på, at man ikke er bekendt med at have været udsat for potentiel smitterisiko.

Det er uklart, hvad erklæringen vil skulle bruges til på andre områder, og du bør derfor kontakte fagforeningen, hvis du får forelagt en sådan erklæring fra din arbejdsgiver inden for andre områder end sundheds- og plejesektoren.

Hvad sker der, hvis jeg nægter at gå på arbejde af frygt for at blive smittet?

Hvis risikoen for at blive smittet på dit job er så konkret, at du kan anskueliggøre, at din ”sikkerhed, sundhed eller integritet” er truet, vil du kunne blive hjemme med løn. Men du løber selv risikoen for, at der ikke vurderes at være en konkret og nærliggende fare for dit helbred, og at du dermed ikke har krav på løn – og i sidste ende med risiko for bortvisning som følge af arbejdsvægring. Inden du bliver hjemme, skal du som minimum have forsøgt at finde en løsning med din arbejdsgiver.

Vi anbefaler, at du tager kontakt til fagforeningen, inden du tager så drastisk et skridt.

Jeg er ansat i fleksjob – hvordan er jeg stillet?

Ansatte i fleksjob følger overenskomstens regler. Hvis der ikke er en overenskomst på ansættelsesområdet, fastsættes arbejdsvilkårene efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren, og er der en relevant sammenlignelig overenskomst på området, tages der udgangspunkt i denne. De fleksjobansatte er således dækket af reglerne i overenskomster og de lokale aftaler på arbejdspladsen. Det kan være behov for, at man på arbejdspladserne forholder sig til den enkelte ansatte og dennes helbredsmæssige situation, og at man – hvis der ikke er regler herom i overenskomsterne – lokalt aftaler sig frem til en løsning for den enkelte.

Tag kontakt til din fagforening, hvis din arbejdsgiver kræver din tilstedeværelse på arbejdspladsen, og du er utryg ved at møde op på grund af din helbredsmæssige tilstand.
Hvis du er ansat i fleksjob og blevet hjemsendt, skal du tage kontakt til din fagforening og til kommunen, da du enten har ret til løn og fleksløntilskud eller til ledighedsydelse – forudsat at de almindelige betingelser for ledighedsydelse i øvrigt er opfyldt.

Kan jeg blive afskediget, hvis min arbejdsgiver ikke har arbejde til mig på grund af virussen?

Coronavirussen påvirker mange arbejdspladser og vil med meget stor sandsynlighed komme til at skabe en situation, hvor arbejdsgivere som følge af mangel på råvarer, kunder eller andet kan blive nødt til at afskedige medarbejdere.

Arbejdsgiveren skal i så fald følge de almindelige regler omkring afskedigelse – og udgangspunktet er, at afskedigelser i den situation er saglige.

Nogle overenskomster giver mulighed for hjemsendelse uden varsel i særlige situationer. Påberåber din arbejdsgiver sig en sådan hjemsendelsesadgang, og er du i tvivl om dine rettigheder i den situation, så bør du kontakte din fagforening.

Hvis der er tale om kollektive afskedigelser, vil reglerne i lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang skulle følges.

Hvilke rettigheder har jeg og mine kolleger, hvis min arbejdsgiver planlægger kollektive afskedigelser?

Loven om kollektive afskedigelser finder anvendelse, hvis afskedigelserne er begrundet i virksomhedens forhold, og antallet af beskæftigede er mindst 10 i virksomheder med mellem 21 og 99 medarbejdere, mindst 10 % i virksomheder med mellem 100 og 299 medarbejdere og mindst 30 i virksomheder med 300 medarbejdere eller derover. Der måles over et tidsrum af 30 dage.

Hvis loven finder anvendelse har din arbejdsgiver en række pligter, herunder pligt til forhandling med virksomhedens lønmodtagerrepræsentanter, der kan ledsages af særligt sagkyndige. Formålet med forhandlingerne skal være at nå frem til en aftale om at undgå eller begrænse de påtænkte afskedigelser samt afbøde følgerne af disse.

Såfremt arbejdsgiver ikke overholder sine pligter efter loven, herunder pligten til forhandling, kan afskedigede medarbejdere efter omstændighederne have ret til en godtgørelse.

Tag kontakt til fagforeningen, hvis din arbejdsgiver planlægger eller effektuerer afskedigelser af flere ansatte i virksomheden inden for kort tid.

Kan min chef varsle mig ned i løn, i en periode, grundet Coronavirus?

Din arbejdsgiver kan godt varsle dig ned i løn.

Der vil dog være tale om en væsentlig ændring af din kontrakt, hvorfor en sådan lønreduktion, først kan ske ved udløbet af dit individuelle opsigelsesvarsel.

Såfremt din arbejdsgiver vælger at opsige dig, med baggrund i at du ikke accepterer en sådan lønreduktion, kan der være tale om en usaglig opsigelse.

Du skal være opmærksom på, at vi er i en meget særlig situation, og at din arbejdsgiver derfor nok har et stort spillerum, så kontakt din fagforening inden du siger nej til at acceptere lønnedgangen.

Hvor længe kan min arbejdsgiver sige, jeg skal arbejde i træk?

Udgangspunktet er, at du har ret til en hvileperiode på 11 timer inden for hver 24 timer. Herudover har du ret til et fridøgn i forlængelse af en 11-timers hvileperiode inden for 7 døgn. 

På en række områder er bestemmelserne fraveget generelt fx på vagt- og døgnaktiviteter og i sygehusvæsenet. Eksempelvis kan hvileperioden her være på kun 8 timer.

I helt særlige situationer kan reglerne om hvileperiode og fridøgn dog fraviges, også på andre områder, hvis omstændigheder i form af særlig uforudsete begivenheder gør sig gældende, såkaldte force majeure-situationer. I sådanne tilfælde er der ikke en nedre grænse for hvileperiodens længde, da den kan fraviges i nødvendigt omfang, fordi der netop er tale om helt særlige, uforudsete omstændigheder. Der vil dog være en naturlig grænse for, hvor længe man kan blive ved med at arbejde.

De ansatte skal have kompenserende hvileperioder hurtigst muligt efter det arbejde, hvor fravigelsen er sket. Hvis en arbejdsgiver lader sine medarbejdere arbejde i længere perioder med overskridelser af hvileperioden, må arbejdsgiveren undvære sine medarbejdere i tilsvarende periode, så snart det er muligt.

Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan karakter, at der ikke kan ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder, skal der ydes passende beskyttelse. Dette kan ske ved ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger, arbejdsorganisatoriske eller administrative tiltag, herunder pauser og perioder med mindre belastende arbejde.

FH vurderer, at den nuværende situation med corona-inddæmning i Danmark på visse arbejdspladser kan udgøre en sådan force majeure-begivenhed. Arbejdsgiver kan derfor godt, på arbejdspladser hvor dette gør sig gældende, pålægge dig at arbejde mere, end du normalt må.

Arbejdstilsynet har den 14. april 2020 oplyst:

at virksomheder, som kommer under et særligt arbejdsmæssigt pres på grund af COVID-19 pandemien – som fx hospitaler, døgninstitutioner, hjemmepleje og beredskab – kan fravige 11-timers reglen, hvis det er nødvendigt for at opretholde deres aktiviteter. Det kan også gælde for fx dagligvarelagre, som kommer under pres med levering af fødevarer til butikkerne. Force majeure-perioden for hviletidsreglerne gælder foreløbigt frem til og med den 10. maj 2020.

Reglen om, at ansatte skal have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer i døgnet og et ugentligt fridøgn, vil kunne fraviges ”i nødvendigt omfang” i virksomheder, der er ekstraordinært arbejdsbelastede på grund af COVID-19 pandemien.

Arbejdet skal dog altid være sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt. Efter reglerne kan der dog ikke arbejdes ud over 12 døgn i træk uden fridøgn.

Den ugentlige arbejdstid, beregnet over en periode på 4 måneder, må ikke overstige 48 timer. 



Jeg er ledig, bliver ledig eller sat ned i tid, hvad betyder det her for mine dagpenge fra a-kassen?

Skal du søge ydelser fra a-kassen, skal du melde dig ledig på Jobnet.

Det gælder dig, hvis du for eksempel er blevet ledige, er sendt på arbejdsfordeling, eller hvis du er sendt hjem uden løn.

Du skal udfylde en ledighedserklæring på selvbetjeningen på Min A-kasses hjemmeside

Under "Andet" skal du angive årsag til ophør som Corona, samt oplyse om du er hjemsendt eller opsagt.

Min A-kasse har samlet svar på de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med Corona her.


Kan min arbejdsgiver kræve, at jeg bliver testet for COVID-19?

Arbejdsgiver kan som udgangspunkt ikke kræve, at de ansatte testes for COVID-19, medmindre forholdene ved det pågældende arbejde særligt taler for det.

I den nuværende situation med coronavirus, er det FH’s opfattelse, at det i eksempelvis sundheds- og plejesektoren konkret kan vurderes nødvendigt, at arbejdsgiver tester de ansatte for COVID-19, hvis de gennem deres arbejde er i tæt kontakt med borgere, hvis helbred er særligt udsat i tilfælde af smitte med COVID-19.

Generelt vil der dog ikke være adgang til at teste ansatte for COVID-19.

I tilfælde af, at det konkret vurderes nødvendigt, at en arbejdsgiver pålægger ansatte at testes, skal arbejdsgiveren forinden sørge for, at de ansatte er informeret om formål, metode, opbevaring mm. og de eventuelle konsekvenser et afslag på at blive testet kan få for den ansatte.

Når din arbejdsgiver forlanger at du skal testes, skal arbejdsgiver betale løn og refundere eventuelle udgifter. Dette bestrider visse arbejdsgivere dog, men indtil andet er afklaret, bør du kræve løn og refusion af udgifter.

Er det dig selv der vælger at blive testet, vil du selv skulle betale udgifter og du vil ikke have krav på løn. 

Opfordrer din arbejdsgiver dig til at blive testet, bør du aftale med din arbejdsgiver, om de betaler løn og refunderer udgifter. 

Har jeg ret til fravær og løn, hvis jeg går i hjemmeisolation som nær kontakt til en smittet?

Sundhedsmyndighederne anbefaler, at man som nær kontakt til en covid-19-smittet person agerer, som om man selv er smittet, indtil man er blevet testet negativ.

Dette indebærer blandt andet isolation i hjemmet. Som nær kontakt til en smittet, bør du informere din arbejdsgiver om, at du er nær kontakt, så din arbejdsgiver har mulighed for at træffe de rette smittebegrænsende foranstaltninger. Hvis din arbejdsgiver følger myndighedernes anbefalinger og sender dig hjem, har du ret til fravær og løn – også selvom du ikke kan arbejde hjemmefra.

Hvis din arbejdsgiver ikke sender dig hjem, så du kan følge anbefalingerne om hjemmeisolation, skal du kontakte din fagforening og sundhedsmyndighederne. Det er arbejdsgivers ansvar at sikre et sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Det må antages, at offentlige arbejdsgivere skal følge sundhedsmyndighedernes anbefaling om at pålægge ansatte ikke at møde i disse situationer.

Har jeg ret til løn, hvis jeg bliver syg med coronavirus?

Coronavirus er en sygdom, og du har derfor under sygdom ret til de ydelser, som du har ved al anden sygdom i henhold til overenskomst, lovgivning eller ansættelseskontrakt.

For funktionærer betyder det, at de har ret til deres almindelige løn. 

For timelønnede vil det som regel kræve en vis anciennitet, før man har ret til løn under sygdom, og så kan lønnen godt være begrænset til en maksimal timeløn og en maksimal periode. 

Hvis du arbejder i sundheds- ældre og socialsektoren og er blevet syg efter kontakt med en person med bekræftet coronavirus/covid-19, anbefales det ud fra et forsigtighedsprincip, at du bliver hjemme i 48-timer, efter at dine symptomer er gået væk. I den periode vil du have ret til løn som ved sygdom.




Skal jeg oplyse min arbejdsgiver om, at det er coronavirus, jeg er syg med?

Myndighederne anbefaler, at du oplyser din arbejdsgiver om, at du er syg med coronavirus, så arbejdsgiveren kan tage fornødne foranstaltninger for at hindre yderligere spredning af sygdommen, der vil kunne få alvorlige konsekvenser.

Vi anbefaler også fra Fagbevægelsens Hovedorganisations side, at man på eget initiativ oplyser sin arbejdsgiver herom.

Med de nye regler om sygedagpengerefusion fra dag 1 for medarbejdere der er syge med coronavirus, har du formentligt også pligt til at oplyse det i forbindelse med sygemeldingen.

Hvad er forskellen på karantæne, hjemmekarantæne, hjemmeophold og isolation?

Isolation er, når det er konstateret, at man er smittet med coronavirus, og lægerne sørger for at isolere patienten fra andre. Det kan både ske på et hospital eller derhjemme.

Karantæne er noget Styrelsen for Patientsikkerhed kan pålægge en person, hvis det vurderes, at der ud fra en konkret vurdering er høj risiko for, at han/hun er smittet. Denne karantæneform anvender myndighederne ikke i øjeblikket.

Hjemmekarantæne er en aftale, som Styrelsen for Patientsikkerhed laver med den enkelte om at blive hjemme og undgå tæt kontakt med andre personer i 14 dage. Deler man husstand med andre i perioden, vil de være omfattet af de samme forholdsregler. Det er denne karantæneform, som myndighederne anvender i dag.

Hjemmeophold betyder, at du anbefales at blive hjemme i 14 dage, fordi du har rejst i et særligt risikoområde (de røde i Udenrigsministeriets rejsevejledning). Hvis du er medarbejder i sundheds- og ældresektoren og har borger- eller patientkontakt, er det et krav, at du bliver hjemme. Selvom hjemmeophold ikke er en karantæneform, så er det ofte det, der i medierne omtales som karantæne, og det er en ordning der anvendes meget.

Hvad sker der, hvis jeg bliver sat i hjemmekarantæne eller hjemmeophold?

Hvis sundhedsmyndighederne eller en læge beder dig om at gå i hjemmekarantæne, er du stillet på samme måde som ved egen sygdom. Det betyder, at du har ret til samme betaling som ved andre former for sygdom jf. din overenskomst, lovgivning eller ansættelseskontrakt. Visse arbejdsgivere er uenige heri.


Hvis der ikke er tale om egentlig karantæne men derimod om hjemmeophold, som sundhedsmyndighederne anbefaler ved hjemkomst fra et af de særlige risikoområder (de røde i Udenrigsministeriets rejsevejledning), skal du kontakte din arbejdsgiver. Sundhedsmyndighederne anbefaler i den forbindelse, at arbejdsgiveren pålægger dig ikke at møde på arbejde.

Hvis arbejdsgiveren følger opfordringen og hjemsender dig, har du ret til løn under fraværet. Hvis arbejdsgiveren uanset dette anmoder dig om at møde, skal du kontakte sundhedsmyndighederne og fagforeningen.

Det må antages, at offentlige arbejdsgivere skal følge sundhedsmyndighedernes anbefaling om at pålægge dig ikke at møde i disse situationer, og du vil derfor have krav på løn.

Skal jeg kunne dokumentere, at jeg er i hjemmekarantæne?

Din arbejdsgiver kan godt bede dig om at dokumentere, at du er blevet bedt om at gå i hjemmekarantæne.

Hvad sker der, hvis jeg lige smutter ned og handler, selvom jeg er i hjemmekarantæne/ på hjemmeophold?

Når du kommer i hjemmekarantæne eller på hjemmeophold, er den primære årsag risikoen for at smitte andre – så den klare anbefaling er, at du respekterer, at du ikke skal have fysisk kontakt til andre. Hvis du overtræder din hjemmekarantæne/hjemmeophold, udsætter du andre for smittefare, men det er som udgangspunkt ikke et mellemværende mellem dig og din arbejdsgiver.

I grelle tilfælde, hvor din ageren kan smitte af på din arbejdsgivers image, eller hvis du ikke overholder din arbejdspligt under hjemmekarantænen/hjemmeopholdet, kan det muligvis have betydning for din ret til løn og måske endda medføre opsigelse eller bortvisning.

Hvad sker der, hvis jeg lige smutter ned og handler, selvom jeg er i hjemmekarantæne eller på hjemmeophold?

Når du kommer i hjemmekarantæne eller på hjemmeophold, er den primære årsag risikoen for at smitte andre – så den klare anbefaling er, at du respekterer, at du ikke skal have fysisk kontakt til andre. Hvis du overtræder din hjemmekarantæne eller hjemmeophold, udsætter du andre for smittefare, men det er som udgangspunkt ikke et mellemværende mellem dig og din arbejdsgiver.

I grelle tilfælde, hvor din ageren kan smitte af på din arbejdsgivers image, eller hvis du ikke overholder din arbejdspligt under hjemmekarantænen eller hjemmeopholdet, kan det muligvis have betydning for din ret til løn og måske endda medføre opsigelse eller bortvisning.

Er der særlige hjemmeopholdsregler for sundhedspersonale?

Ja, hvis du er ansat i sundheds- eller plejesektoren skal du blive hjemme i 14 dage, hvis du har været i et risikoområde (de røde i Udenrigsministeriets rejsevejledning). Din arbejdsgiver vil som udgangspunkt skulle udbetale løn til dig i denne periode.

Skal jeg arbejde hjemmefra, hvis jeg er i hjemmekarantæne eller hjemmeophold?

Ja, hvis du ikke kan møde på arbejde og ikke er syg, så skal du i videst muligt omfang stå til rådighed for at udføre så meget som muligt af dit arbejde hjemmefra. Hvis du tilsidesætter din arbejdsforpligtelse under hjemmekarantæne eller hjemmeophold, kan det på sædvanlig vis få ansættelsesretlige konsekvenser.

Hvad sker der, hvis min arbejdsplads sender mig hjem, fordi de er bange for, at jeg smitter mine kolleger?

Hvis din arbejdsgiver vælger at sende dig hjem, fordi du fx er forkølet, og derfor vurderer, at du kan smitte dine kolleger, så skal din arbejdsgiver betale din løn. For her vurderer arbejdsgiveren på egen hånd – uden om myndighedernes anvisninger – at der er en risiko.

Kan jeg blive hjemme fra arbejde, hvis min arbejdsgiver undlader at hjemsende en af mine kollegaer, der har været udsat for smitterisiko?

Hvis din arbejdsgiver ikke følger sundhedsmyndighedernes vejledning om at hjemsende en medarbejder, når kollegaen har været udsat for smitterisiko og har symptomer, bør du kontakte sundhedsmyndighederne og din fagforening. 

Hvis du er i en risikogruppe, kan du formentligt undlade at møde på arbejde, men stille din arbejdskraft til rådighed i det omfang, det kan lade sig gøre uden risiko for smitte fra kollegaen.

Hvis du ikke er i en risikogruppe, er retsstillingen mere usikker, men man bør ikke skulle acceptere konkret smitterisiko, og i det omfang kollegaen udgør en konkret smitterisiko for den enkelte, må man have adgang til ikke at arbejde sammen med kollegaen, bruge samme fællesfaciliteter som kollegaen eller tilsvarende. 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til arbejdsgivere kan findes her.

Hvis jeg er i en særlig risikogruppe, kan jeg så blive hjemme, hvis jeg føler mig utryg ved at møde på arbejde?

Sundhedsstyrelsen definerer særlige risikogrupper som:
  • Ældre (især over 80 år)
  • Gravide (for en sikkerheds skyld)
  • Børn der lider af kroniske sygdomme (for en sikkerheds skyld)
  • Personer med kroniske sygdomme, fx
    • Personer med hjertekarsygdom (gælder ikke velbehandlet hypertension)
    • Personer med kronisk lungesygdom (gælder ikke velbehandlet astma)
    • Personer med nedsat immunforsvar
    • Personer med diabetes
    • Personer med kræft
Du skal betragte dig selv som værende i særlig risiko, hvis du har kronisk sygdom i moderat eller svær grad. F.eks. meget forhøjet blodtryk eller astma, som ikke er velreguleret med medicin. Hvis du er velbehandlet og har din kroniske sygdom under kontrol, tilhører du IKKE en risikogruppe. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er i særlig risiko eller har brug for særlig rådgivning, anbefales du at tale med den læge, som behandler dig.

Hvis du er utryg, bør du tage kontakt til din læge og drøfte, hvad det er, der gør dig utryg ved at møde på arbejde. Er det lægens vurdering, at der er en konkret risiko omkring din sundhed ved at gå på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver og se, om i kan finde en løsning, der fjerner risikoen – fx ved at arbejde hjemmefra eller blive fjernet fra et arbejdssted, hvor du har meget personkontakt eller noget helt tredje.

Kan der ikke skabes en situation, hvor du kan udføre dit arbejde uden risiko for din sundhed, så har du ret til at blive hjemme. Men hvis din arbejdsgiver er uenig i denne vurdering, risikerer du, at din arbejdsgiver ikke vil betale løn og i grove tilfælde, at du vil blive opsagt eller bortvist. Inden du bliver væk, bør du derfor kontakte din læge.

Jeg følte mig lidt sløj, men tog alligevel på arbejde. Jeg måtte imidlertid gå hjem i løbet af dagen. Det viste sig, at jeg havde coronavirus, og flere af mine kollegaer måtte derfor i hjemmekarantæne. Jeg er bange for, at min arbejdsgiver vil kræve sine tab erstattet af mig – kan de det?

Der skal rigtigt meget til for, at en arbejdsgiver kan rejse et erstatningskrav mod sine medarbejdere. Et erstatningsansvar vil som minimum kræve, at du havde positiv viden om coronavirus og undlod at fortælle dette til din arbejdsgiver eller til dine kollegaer og fortsatte med at komme på arbejde.

Jeg har fået coronavirus på arbejdet. Er det en arbejdsskade?

Smitte med COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis du har fået konstateret coronavirus og kan sandsynligøre, at du har været udsat for smitte på dit arbejde.

For nogle typer arbejde vil det uden videre ud fra arbejdets art kunne konstateres, at det er sandsynligt, at man har været udsat for smitterisiko. Dette kan eksempelvis være sundhedspersonale på corona-afdelinger. For andre typer af arbejde er der behov for en mere konkret beskrivelse af, hvilket arbejde man har udført, og hvordan arbejdsforholdene har været, før det kan konstateres som værende sandsynligt, at man har været udsat for smitterisiko.

Coronavirus kan anerkendes som en ulykke eller en erhvervssygdom. Hvis påvirkningen er sket en enkelt gang eller flere gange inden for en periode på 5 dage, er der tale om en ulykke. Hvis påvirkningen er sket i en periode på over 5 dage, vil der være tale om en erhvervssygdom.

Se mere i vejledningen om vurdering af arbejdsskader ift. sygdom med COVID-19.

Hvem skal anmelde arbejdsskaden, hvis jeg er blevet smittet med COVID-19 på mit arbejde?

Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde arbejdsulykker og skal derfor anmelde en ulykke til sit forsikringsselskab.

Arbejdsgiveren skal anmelde sygdomstilfælde med COVID-19, når følgende tre kriterier er opfyldt:

1)      en medarbejder er blevet syg med COVID-19,

2)      der er mistanke om, at medarbejderen kan være blevet smittet i forbindelse med en konkret hændelse eller kortvarig udsættelse for smitte i forbindelse med arbejdet, samt

3)      en af følgende kriterier:

a.  medarbejderen kan have krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven (fx behandlingsudgifter, godtgørelse for varigt mén m.v.) ELLER

b.  medarbejderen har været sygemeldt (helt eller delvist) i mere end 5 uger.

Det er din læge, der har pligt til at anmelde din sygdom, hvis der er mistanke om, at du har pådraget dig smitten på din arbejdsplads en i periode på over 5 dage, og der dermed kan være tale om en erhvervssygdom.

Du har dog altid selv mulighed for at anmelde skaden til arbejdsskademyndighederne.

Der er indgået en trepartsaftale om lønkompensation. Hvad betyder det for mig?

Trepartsaftalen er en aftale mellem regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne om at hjælpe de medarbejdere, der er i fare for at miste deres job på grund af corona-udbruddet. Medarbejdere, der bliver sendt hjem, får en midlertidig lønkompensation.

Ordningen løber fra 9. marts til 29. august 2020 og gælder for virksomheder, der skal varsle afskedigelser af mindst 30 procent af deres medarbejdere eller flere end 50 ansatte.


Du kan blive sendt hjem med løn, og du kan ikke afskediges, mens du er hjemsendt. 

Lønkompensationsordningen er forlænget til den 29. august 2020. En arbejdsgiver kan dog højest få en måneds lønkompensation i perioden fra den 9. juli til den 29. august 2020. Det forventes således, at de berørte lønmodtagere holder op til 3 ugers ferie i perioden.

For at gøre dette muligt er der vedtaget en lov, der midlertidigt fraviger ferieloven i relation til varsling af ferie og ændring af allerede planlagt ferie, som du kan læse mere om i de øvrige spørgsmål/svar.


Du kan læse mere om aftalen i pressemeddelelser her:
Finansministeriet

FH

Se alle spørgsmål og svar om aftalen herunder.

Får jeg fuld løn?

30. marts blev satserne for lønkompensation hævet med tilbagevirkende kraft for hele perioden fra 9. marts.

Staten betaler 75 procent af din løn, dog nu maksimalt 30.000 kroner pr. måned, hvis du er fuldtidsansat. Din arbejdsgiver betaler de sidste 25 procent.

Hvis du er timelønnet og fuldtidsansat, betaler staten 90 procent af din løn, dog nu maksimalt 30.000 kroner pr. måned, og din arbejdsgiver betaler resten.

Her kan du læse mere om de nye satser


Hvad skal jeg selv levere?

Dit bidrag til ordningen er 5 ferie- eller afspadseringsdage.

Bliver du omfattet af aftalen om lønkompensation på dit arbejde, skal du bruge 5 ferie- eller afspadseringsdage. Din arbejdsplads får ikke kompensation for de dage. Hvis du ikke har opsparet ferie eller afspadsering, skal du holde fri uden løn eller bruge dage fra det nye ferieår.

Hvad er betingelsen for ordningen?

Virksomhederne forpligter sig til ikke at afskedige medarbejdere af økonomiske årsager i den periode, hvor de modtager kompensationen. Virksomhederne forpligter sig også til ikke at sende medarbejderne hjem uden løn. 

Der står i aftalen, at dem, der modtager lønkompensation, ikke må arbejde. Derfor kan der heller ikke være tale om delvis hjemsendelse.

Hvilke virksomheder og medarbejdere er omfattet af aftalen?

Aftalen dækker hele det private arbejdsmarked, og det er hverken en betingelse, at virksomheden er medlem af en arbejdsgiverforening under DA eller at medarbejderne er medlem af en lønmodtagerorganisation under FH.

Virksomheden skal stå overfor at varsle afskedigelser for minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte. Det er et krav, at det gennemsnitlige antal hjemsendte over hele den periode, der er søgt lønkompensation for, skal udgøre minimum 30 % af medarbejderne eller 50 ansatte.

Kan lønkompensationsordningen bruges af en arbejdsgiver, der samtidigt har varslet lockout?

Det er et generelt princip, at staten skal forholde sig neutral under en arbejdskonflikt. Det vil derfor ikke være muligt for en virksomhed at anvende lønkompensationsordningen i forhold til de stillingskategorier på virksomheden, som er omfattet af konflikten.

Gælder ordningen også for virksomheder med 1 ansat?

Ja

Kan udenlandske virksomheder med ansatte i Danmark gøre brug af aftalen om den midlertidige lønkompensation?

Virksomheden skal være registreret i det danske virksomhedsregister (CVR) og medarbejderne skal have dansk CPR-nummer, og det faste arbejdssted skal være i Danmark. Ved fastlæggelse af om det faste arbejdssted er i Danmark tages der udgangspunkt i det i ansættelseskontrakten anførte arbejdssted.

Kan medarbejdere, der selv har opsagt deres stilling, hjemsendes under lønkompensationsordningen?

Ja, ansatte der selv har opsagt deres stilling, og af den grund er i en opsigelsesperiode kan omfattes af ordningen.

Jeg er elev eller lærling. Er jeg så omfattet af aftalen?

Der er aftalt en fælles forståelse af, på hvilke vilkår elever og lærlinge indgår i trepartsaftalen om lønkompensation. Aftalen betyder, at virksomheden, hvis den opfylder betingelserne for at opnå lønkompensation efter den generelle trepartsaftale om lønkompensation, kan få lønkompensation fra staten med 90 % af elevens eller lærlingens løn. Under skoleophold udbetales refusionen som sædvanligt af AUB.

Til forskel fra andre lønmodtagere, der udbetales lønkompensation for, er det ikke en betingelse, at du som elev eller lærling hjemsendes. Tværtimod er udgangspunktet, at virksomheden fastholder sit uddannelsesansvar, og at du derfor skal fortsætte din uddannelse i virksomheden. Som elev eller lærling kan du således kun hjemsendes, hvis det ikke er sundhedsmæssigt, driftsmæssigt eller uddannelsesmæssigt forsvarligt at fortsætte praktikken.

Som udgangspunkt bliver din samlede uddannelsestid ikke forlænget, selvom du bliver hjemsendt i en periode, med mindre dette indstilles af det faglige udvalg.

Hvis du er i prøvetid, suspenderes prøvetiden i perioden, hvor du er omfattet af lønkompensationsordningen.

Du får din sædvanlige løn, og der er pr. 1. maj 2020 ikke længere noget krav om, at du skal afvikle 5 ferie- eller fridage.

Jeg er praktikant. Kan jeg så blive omfattet af aftalen?

Som lønnet praktikant er du omfattet af samme regler som lærlinge og elever. Din arbejdsgiver kan dog kun få lønkompensation for den del af din indkomst, virksomheden selv betaler.

Jeg er sygemeldt. Kan jeg blive omfattet af ordningen?

Ordningen er ikke afhængig af, om du er syg eller ej, men om alternativet til hjemsendelse med løn er, at du ville være blevet afskediget eller hjemsendt. Du kan derfor godt omfattes af ordningen, selvom du er syg. 

Hvis din arbejdsgiver modtager sygedagpengerefusion under din sygdom, vil din arbejdsgiver ikke i samme periode kunne modtage lønkompensation.

Hvad hvis jeg bliver sygemeldt efter, at ordningen er trådt i kraft?

Du skal sygemelde og raskmelde sig på sædvanlig vis, men er fortsat omfattet af ordningen. 

Hvis din arbejdsgiver får sygedagpengerefusion, vil denne træde i stedet for lønkompensation.

Jeg er tillidsrepræsentant. Kan jeg blive omfattet af ordningen?

Ja, du kan som tillidsrepræsentant hjemsendes med fuld løn. Men det er forudsat i ordningen, at du skal attestere, at de pågældende medarbejdere er hjemsendt.

Det er derfor forudsat, at du som tillidsrepræsentant skal være tilstede under hele forløbet, hvis der stadigvæk er medarbejdere, der ikke er hjemsendt.

Hjemsendes du som tillidsrepræsentant, vil det ikke være i strid med lønkompensationsordningen, hvis du fortsætter med at udføre dit tillidshverv. Der er ikke hermed taget stilling til eventuel overenskomstmæssig regulering af, i hvilket omfang du som tillidsrepræsentant under hjemsendelsen kan passe sit tillidshverv.

Er arbejdsmiljørepræsentanter omfattet af ordningen

Ja, du kan som arbejdsmiljørepræsentant hjemsendes med fuld løn. Beskæftigelsesministeriet opfordrer virksomhederne til at undlade at hjemsende arbejdsmiljørepræsentanter, hvis der fortsat er ikke-hjemsendte medarbejdere i virksomheden.

Hjemsendes du som arbejdsmiljørepræsentant, vil det ikke være i strid med lønkompensationsordningen, hvis du fortsætter med at udføre din rolle som arbejdsmiljørepræsentant. Der er ikke hermed taget stilling til eventuel overenskomstmæssig regulering af, i hvilket omfang en arbejdsmiljørepræsentant under hjemsendelse kan passe sin rolle som arbejdsmiljørepræsentant.


Jeg er vikar. Kan jeg blive omfattet af ordningen?

Vikarbureauvikarer er omfattet af ordningen. Vikarbureauvikaren er ansat i vikarbureauet, der derfor skal opfylde betingelserne for at indtræde i ordningen for, at der kan søges lønkompensation. Der er ikke særregler for vikarbureauer, og de kan derfor heller ikke afskedige medarbejdere, mens de anvender ordningen.

Brugervirksomheden kan ikke hjemsende en vikarbureauvikar og modtage lønkompensation, da de ikke er arbejdsgiver.

Vikarer ansat direkte i virksomheden (oftest tidsbegrænset ansatte) er omfattet af lønkompensationsordningen på lige fod med andre ansatte. Det gælder dog ikke helt løst ansatte. I virksomhedsguiden står:

”Nej, ordningen dækker ikke løst ansatte, dvs. medarbejdere, der lejlighedsvist ansættes på dag-/timebasis, men hvor der ikke er aftalt en ansættelse på over 2 dage.”

Jeg er fleksjobber. Kan jeg blive omfattet af ordningen?

Som fleksjobber er du omfattet af lønkompensationsordningen. Det gælder uanset, om du er omfattet af den nye eller den gamle fleksjobordning. Din arbejdsgiver kan dog kun få refusion for de reelle lønudgifter. Refusion fra kommunen skal derfor modregnes, inden din virksomhed søger om lønkompensation for dig.

Kan min arbejdsgiver pålægge mig at bruge min flexkonto?

I det omfang du har overskud på din flexkonto, kan timerne afvikles præcis, som det er aftalt fx i overenskomst, personalehåndbog eller din ansættelseskontrakt.

Jeg skal på barsel midt i perioden. Hvordan er jeg stillet i forhold til løn mm.?

Ordningen er ikke afhængig af din situation omkring barsel men af, om alternativet til hjemsendelse med løn er, at du ville være blevet afskediget eller hjemsendt uden løn. Du kan derfor godt blive omfattet af ordningen, selvom du i perioden overgår til barselsorlov.

Hvis din arbejdsgiver får barselsrefusion, vil denne træde i stedet for lønkompensation.

Kan der ske afskedigelser i lønkompensationsperioden?

En virksomhed kan ikke, mens den modtager lønkompensation, afskedige medarbejdere, hvis begrundelsen er virksomhedens forhold. Der kan dog fortsat ske afskedigelser begrundet i en medarbejders forhold. Det kan fx være på grund af langt sygefravær, hvis en ansat ikke efterlever en advarsel mv. 

Virksomheden udtræder automatisk af ordningen, hvis den afskediger en medarbejder som følge af økonomiske forhold. Lønkompensation frem til denne dag er modtaget med rette og vil ikke blive krævet tilbagebetalt.

Når virksomheden ikke længere får lønkompensation, kan den efter de almindelige regler afskedige medarbejdere. I givet fald skal opsigelse ske med individuelt opsigelsesvarsel.

Er det muligt, at min arbejdsgiver i en afdeling eller for en gruppe af medarbejdere i virksomheden benytter aftalen om lønkompensation samtidig med, at min arbejdsgiver afskediger i en anden afdeling eller inden for en anden gruppe af medarbejdere i virksomheden?

Betingelserne gælder for den samlede virksomhed, og din arbejdsgiver kan derfor ikke afskedige andre steder i virksomheden eller for andre medarbejdergrupper i virksomheden, mens lønkompensationsordningen bliver brugt.

Kan man forhandle efter loven om kollektive afskedigelser, mens virksomheden er omfattet af lønkompensationsordningen?

Ja. Beskæftigelsesministeriet har bekræftet, at en virksomhed godt kan indlede forhandlinger med lønmodtagerne på virksomheden som følge af påtænkte afskedigelser jf. lov om kollektive afskedigelser § 5, uden at virksomheden mister retten til lønkompensation.

Hvis virksomheden efter endte forhandlinger fortsat agter at afskedige medarbejdere, skal virksomheden skrive dette til det regionale arbejdsmarkedsråd. Sendes en sådan meddelelse, vil retten til lønkompensation bortfalde.

Der er ikke taget stilling til betydningen af overenskomstbestemmelser om kollektive afskedigelser.

Hvis virksomheden kalder mig tilbage på arbejde, er jeg så forpligtet til at møde med dags varsel?

Ja.

Hvad sker der, hvis jeg på dette tidspunkt ikke har holdt den ferie eller de tvungne fridage uden løn, der kræves?

Ferie eller tvungne fridage betragtes som afholdt forholdsmæssigt i forhold til, hvor lang tid af de sammenlagt 3 måneder, du har været omfattet af lønkompensationsordningen.

Kan min arbejdsgiver ændre antallet af medarbejdere, han eller hun ønsker lønkompensation for?

Ja, din arbejdsgiver kan fra dag til dag kalde dig eller andre medarbejdere tilbage på arbejde, men hvis antallet af medarbejdere i ordningen skal forøges, skal der sendes en ny ansøgning.

Skal jeg orienteres om, hvilken periode der er søgt lønkompensation for?

Ja, du skal have oplyst både start- og sluttidspunkt for den periode, du agtes hjemsendt med fuld løn.

Kan en virksomhed skifte mellem, hvem der er hjemsendt?

En virksomhed kan vælge at planlægge hjemsendelsen således, at flere ansatte hjemsendes i en del af perioden, og færre ansatte hjemsendes i en anden del af perioden. Det gennemsnitlige antal hjemsendte skal ved en sådan plan altid udgøre minimum 30 pct. af medarbejderne eller 50 ansatte.

Ved uventede driftsmæssige behov, kan virksomheden derudover tilbagekalde hjemsendte medarbejdere i en midlertidig periode. Midlertidigt tilbagekaldte tæller ikke med i opgørelsen af om 30 % / 50 medarbejder kravet er opfyldt.


Virksomheder, som allerede ved ansøgningstidspunkt ved, at de får behov for medarbejderne inden for den angivne kompensationsperiode, skal angive, hvor mange dage de planlægger at genindkalde medarbejderne i perioden. Medarbejderne kan opdeles i grupper, som skiftevis genindkaldes til at arbejde, eller medarbejderne kan enkeltvis genindkaldes til at arbejde på forskellige tidspunkter.

Af administrative hensyn regnes genindkaldelser i hele dage. Det betyder, at virksomheder ikke kan genindkalde medarbejdere nogle timer hver dag og stadig få lønkompensation.

Eksempler:
1. En virksomhed kan for lønkompensationsperioden opdele de omfattede medarbejdere i to grupper, hvoraf den ene gruppe f.eks. er hjemsendt i alle lige uger, og arbejder i alle ulige uger. Den anden gruppe er i så fald hjemsendt i alle ulige uger, og arbejder i alle lige uger.

2. Det vil også være muligt for arbejdsgiveren at tilmelde 300 medarbejdere, hvor de alle er hjemsendt 3 dage om ugen uden at arbejde, men arbejder de sidste 2 dage.

Kan jeg tage længere væk i den periode, jeg er omfattet af lønkompensationsordningen?

Der er ingen begrænsninger for, hvor du må opholde dig under hjemsendelsen, men du skal kunne møde på arbejde dagen efter.

Hvad betyder det, at jeg kan anvende ferie fra det nye ferieår?

Som udgangspunkt skal du bruge ferie fra indeværende ferieår eller opsparet afspadsering. Har du ikke 5 dage samlet på disse 2 poster, kan du vælge mellem at holde fri for egen regning eller at bruge af feriedagene fra det næstkommende ferieår, uanset om ferieåret er påbegyndt eller ej.

Hvor mange feriedage skal jeg holde, hvis jeg er ansat på deltid?

Du skal holde et forholdsmæssigt antal dage/timer.

Hvilken betydning har det, hvis jeg på det tidspunkt, hvor min arbejdsgiver indtræder i ordningen, har afholdt ferie, der er varslet af arbejdsgiveren med forkortet varsel?

Feriedage eller andre fridage, som du har afviklet i den periode, din arbejdsgiver har søgt om lønkompensation for, tæller med i de 5 dage, du skal holde ferie eller frihed i perioden.

Ferie eller anden frihed forud for den periode, hvor du er omfattet af lønkompensationsordningen, tæller ikke med.

Hvilken betydning har det, at lønkompensationsordningen potentielt medfører, at min hovedferie ikke holdes i sammenhæng?

Da det er et tilbud til dig at betale fridagene ved at fremrykke ferie fra efterfølgende ferieår, finder vi ikke, at det bliver et problem i forhold til ferieloven.

Er der gjort endeligt op med ferie, der kan varsles i perioden 9. marts til 8. juli, i den indgåede aftale?

Der er gjort endeligt op med ferie, som din arbejdsgiver kan forlange afviklet i den periode, der søges om lønkompensation for, til dig.

Din arbejdsgiver kan godt varsle ferie for dig uden for den periode, hvor der er søgt lønkompensation for til dig. Slutter perioden fx 9. april, vil din arbejdsgiver kunne varsle ferie til afvikling efter 9. april.

Hvis du ikke er omfattet af hjemsendelsen med løn, vil din arbejdsgiver også kunne varsle ferie efter ferielovens regler.

Hvis min arbejdsgiver kun har søgt lønkompensation for en del af perioden 9. marts til 8. juli, hvor mange feriedage skal man så holde?

Du har kun pligt til at holde et forholdsmæssigt antal feriedage.

Du skal holde 5 feriedage, hvis du har været hjemsendt i 3 måneder eller derover. Har du været hjemsendt i mindre end 3 måneder, beregnes det forholdsmæssige antal fridage efter følgende formel:

(Antal dage virksomheden har modtaget lønkompensation : samlede dage for lønkompensationsperioden) * 5 * (ugentlig arbejdstid : 37 timer) = feriedage

Det samlede antal dage for lønkompensationsperioden fastsættes altid til 60, svarende til antallet af ”normale” arbejdsdage i den første lønkompensationsperiode. 

Antallet af feriedage afrundes til nærmeste hele antal dage.

Det bemærkes, at formlen er retningsgivende, og det i udgangspunkt skal søges løst lokalt, hvordan dagene bedst beregnes og afvikles. Særligt hvis arbejdet fordeles på færre eller flere dage end de 5 sædvanlige dage, bør man lokalt finde en løsning.”

Skal jeg holde 5 feriedage, selvom jeg har en feriehindring i noget af perioden?

I det omfang du som medarbejder har feriehindringer (fx sygdom eller barsel), skal du kun afvikle et forholdsmæssigt antal feriedage. 

Hvis jeg ønsker at holde fri i mere end 5 dage i lønkompensationsperioden, kan jeg så godt gøre det?

Hvis du ønsker at holde mere end 5 dages ferie i perioden, kan du efter eget ønske indgå en aftale med din arbejdsgiver om at holde mere end 5 dages ferie.

Hvad sker der med ferie, der var planlagt forud for, at jeg kom ind i lønkompensationsordningen?

Ferie, der var planlagt forud for, at du trådte ind i lønkompensationsordningen, skal du afvikle, uanset om du dermed holder mere end 5 feriedage i lønkompensationsperioden. Ændringer i den aftalte ferie kræver, at du og din arbejdsgiver bliver enige om det, eller at de sædvanlige betingelser i Ferielovens § 15, stk. 3 er opfyldt. 

Dagene tæller med i de 5 dage, der skal afvikles i lønkompensationsperioden.

Hvordan skelner man mellem fuldtidsansatte og timelønnede medarbejdere?

Der er enighed mellem parterne i trepartsaftalen om, at det skal forstås som funktionærer overfor ikke-funktionærer. Funktionærlignende ansatte er ikke-funktionærer.

Hvorfor skelner man mellem funktionærer og ikke-funktionærer i relation til refusionen?

Forskellen på procenterne skyldes, at mange timelønnede kan hjemsendes uden løn i den nuværende situation, og at virksomheden derfor står mellem valget at hjemsende med løn og betale en del af medarbejderens løn eller at hjemsende uden løn, og dermed slippe for at betale løn under hjemsendelse.

For at gøre det attraktivt at hjemsende timelønnede med løn, har det derfor været nødvendigt for denne gruppe at fastsætte procenten meget højt og forhøje den maksimale kompensation.

Kan jeg sige nej til, at der gøres brug af ordningen?

Det er din arbejdsgiver, der vælger, om der skal gøres brug af ordningen, og hvem der i givet fald skal hjemsendes. Du kan derfor ikke sige nej.

Hvordan bliver lønkompensationen opgjort, hvis jeg har haft svingende indtægt eller sæsonarbejde?

Det er aftalt, at ”medarbejderne skal have udbetalt fuld løn, dvs. også pension mv., som er en del af den faste løn (måneds- eller timebasis), for at virksomheden kan opnå lønkompensation. Dermed kan den fulde løn også inkludere fx genetillæg, nattetillæg, weekendtillæg mv. Dette omfatter også i brancher med akkordlønnede medarbejdere.”

Du skal altså have din forventede indkomst udbetalt. Din forventede indkomst opgøres på baggrund af din gennemsnitlige indkomst de seneste 3 eller 12 måneder.

Hvad ligger der i betegnelsen ”samlede lønomkostninger”?

Det svarer til dansk rets almindelige lønbegreb og inkluderer derfor ferietillæg eller feriegodtgørelse, pension, fritvalg og forskudttidstillæg mv.

Hvis jeg er blevet hjemsendt, kan jeg så når som helst opsige mit job med gældende varsel for at overtage et andet job hos en anden arbejdsgiver?

Ja, du får ikke en større binding til din arbejdsgiver, fordi han eller hun er omfattet af en hjemsendelse med løn. Hvis du ikke har afvilket de 5 feriedage eller fridage uden løn, inden du fratræder, kan de ikke modregnes.

Kan min arbejdsgiver sende faste medarbejdere hjem og lade arbejdet udføre af offentligt støttede kolleger som fx virksomhedspraktikanter?

Nej, en arbejdsgiver kan ikke lade virksomhedspraktikanter overtage de faste medarbejderes arbejdsopgaver under en hjemsendelse efter lønkompensationsordningen.

Kan min arbejdsgiver indtræde i ordningen, mens virksomheden har ansatte hjemsendt uden løn som følge af force majeure?

Det følger af trepartsaftalen, at din arbejdsgiver kan anvende den nye lønkompensationsordning, hvis han eller hun fravælger eksisterende muligheder for hjemsendelse uden løn.

Virksomheder, der eventuelt allerede har gjort brug af muligheden for hjemsendelse uden løn, kan godt søge om lønkompensation, hvis de forinden ophører med at gøre brug af muligheden for hjemsendelse uden løn.

Kan jeg som ansat arbejde andetsteds under hjemsendelsen?

Du skal som medarbejder stå til rådighed for din arbejdsgiver med dags varsel. Hvis du opfylder den betingelse, kan du efter aftale med din arbejdsgiver påtage dig anden beskæftigelse, mens arbejdsgiveren fortsat modtager lønkompensation. Arbejdsgiveren skal i givet fald fortsat betale fuld løn til dig.

Har du i forvejen et bijob, kan du fortsat udføre dette, men hvis du ønsker at forøge arbejdstiden i bijobbet, så skal det aftales med arbejdsgiveren, der modtager lønkompensation.

I hvilket omfang har jeg mulighed for at tage efteruddannelse i lønkompensationsperioden?

Du kan efter aftale med din arbejdsgiver deltage i voksen- og efteruddannelse under hjemsendelse med lønkompensation fra staten. Det er dog under forudsætning af, at hverken virksomheden eller du selv søger og modtager VEU-godtgørelse eller SVU samtidig. Hverken din arbejdsgiver eller du selv kan modtage dobbelt tilskud i form af både lønkompensation fra staten og VEU-godtgørelse eller SVU.

Uddannelsesaktiviteten kan være både offentligt udbudt uddannelse som fx AMU, FVU og moduler på erhvervsakademiuddannelser og lovpligtige privat udbudte certifikatkurser, såfremt disse ikke har karakter af arbejde.

Hvis du under uddannelsen får udbetalt løn, der følger af lønkompensation fra staten, skal du kunne stå til rådighed for virksomheden med 1 dags varsel.

Deltagerbetaling på kurset dækkes som udgangspunkt af din arbejdsgiver eller af dig selv.

Du og din arbejdsgiver kan overveje at benytte selvvalgt eller aftalt uddannelse, hvis der er adgang til dette gennem overenskomsten. I disse tilfælde kan dit løntab blive dækket af kompetencefondsmidler og VEU-godtgørelse, mens lønkompensationen fra staten frafalder i uddannelsesperioden.

Efter endt uddannelsesperiode kan din arbejdsgiver søge lønkompensation fra staten, hvis han eller hun opfylder de alment gældende betingelser for statslig lønkompensation.

Kan lønkompensation kombineres med lønnedgangsaftaler?

Der kan indgås aftaler om lønnedgang på den enkelte virksomhed forud for ansøgning om at indtræde i lønkompensationsordningen.

Aftalerne skal ske i overensstemmelse med din ansættelseskontrakt og overholde alle overenskomstmæssige og lovgivningsmæssige regler samt være aftalt på en måde, så lønnen er ændret inden indtræden i ordningen. Lønnen kan for eksempel ikke nedsættes til et lavere beløb end mindstelønnen på mindstelønsoverenskomster eller normallønnen på normallønsoverenskomster. 

Din arbejdsgiver skal indgå aftalen med medarbejderrepræsentanterne. Er der ikke en medarbejderrepræsentant, skal aftalen indgås med den berørte gruppe af medarbejdere og kan kun gennemføres, hvis der er et flertal herfor i medarbejdergruppen.

Uanset, hvordan aftalen er indgået, skal den også accepteres af den enkelte medarbejder, hvis aftalen ændrer dine eller dine kollegers individuelle ansættelsesvilkår. Er der indgået en sådan aftale om lønnedgang, kan din arbejdsgiver betinge sig, at I som medarbejdere hver især accepterer aftalen som betingelse for fortsat ansættelse.

Er der indgået aftale om lønreduktion forud for ansøgning om indtræden i ordningen, skal du ikke afvikle de 5 feriedage eller fridage.

Hvem gælder de nye midlertidige regler i ferieloven for?

En arbejdsgiver kan kun anvende de midlertidige regler, der fraviger bestemmelser i ferieloven over for medarbejdere, der er hjemsendt i hele eller dele af perioden fra den 9. juli til den 29. august 2020.


Hvor meget ferie skal jeg holde?

Du kan maksimalt blive pålagt at holde 15 dages ferie i perioden. Har du optjent mindre ferie end 15 dage, kan du maksimalt blive pålagt at holde den ferie, du rent faktisk har optjent. Det gælder også ferie for elever og lærlinge, jf. ferielovens § 9.

De 15 dages ferie, der kan kræves afviklet, er alene ferie efter den danske ferielovs regler eller tilsvarende regler i en overenskomst. Det vil sige, at feriefridage eksempelvis ikke tæller med.

Din arbejdsgiver er ikke forpligtet til at placere ferien i denne periode. De almindelige regler om, at hovedferie skal holdes samlet og i perioden fra 1. maj til 30. september er fortsat gældende.


Hvordan placeres ferien?

Det sædvanlige udgangspunkt om, at ferie skal fastsættes ud fra en forhandling med lønmodtageren, gælder også i denne periode. Den endelige placering af ferien skal varsles af arbejdsgiveren tidligst muligt. Med den midlertidige fravigelse af ferieloven, har arbejdsgiveren dog fået mulighed for i denne periode at varsle ferie med helt ned til en dags varsel.

Hvad sker der, hvis min arbejdsgiver ikke laver en konkret varsling af, hvornår jeg har ferie i hjemsendelsesperioden?
Hvis ferien ikke er varslet til konkret afholdelse i hjemsendelsesperioden, vil ferien ikke blive betragtet som afholdt. Du vil således have ferien til gode.


Hvad sker der, hvis jeg har planlagt ferie, der helt eller delvist ligger uden for perio-den 9. juli til 29. august 2020?

Ferieloven er midlertidigt ændret, så arbejdsgiveren kan ændre tidligere fastsat ferie, der helt eller delvist ligger uden for perioden, og så i stedet placere ferien i perioden. Er ferien påbegyndt, kan den dog ikke ændres.

Ændres ferien, kan lønmodtageren efter ferielovens sædvanlige regler kræve sit økonomiske tab dækket.


Hvad sker der, hvis jeg er syg, når min ferie starter eller har en anden lovlig ferie-hindring?

Reglerne om feriehindringer er ikke ændret, og ferie kan således ikke afvikles, hvis du har en lovlig feriehindring.


Hvad sker der, hvis jeg bliver opsagt, inden min ferie er afviklet?

Ferielovens § 16, stk. 1 er ikke fraveget, og har lønmodtageren et opsigelsesvarsel på 3 måneder eller derunder, så kan hovedferien ikke afholdes i opsigelsesperioden, medmindre opsigelsesvarslet forlænges med antallet af feriedage.


Hvis mit barn er i en særlig risikogruppe, kan jeg så blive hjemme, hvis jeg føler mig utryg ved at møde på arbejde?

Svaret er formentligt det samme som ovenfor, hvis du selv var i en særlig risikogruppe, men det er uafklaret.

Mit barn har coronavirus, hvad er mine rettigheder?

Hvis dit barn bliver smittet med coronavirus, så er du som forælder stillet på samme måde, som ved enhver anden barns sygdom. Men du vil med meget stor sandsynlighed selv blive pålagt hjemmekarantæne, hvilket formentligt løser eventuelle pasningsproblemer.

Mit barn er hjemsendt fra sin skole/dagtilbud pga. smitte i klassen/skolen/dagtilbuddet. Hvad er mine rettigheder?

Sundhedsstyrelsen har den 25. august 2020 opdateret sit informationsmateriale om hjemsendelse i disse situationer. Informationsmaterialet kan læses på www.sst.dk.

Er barnet hjemsendt i overensstemmelse med de heri beskrevne forholdsregler, er det en fortolkning af den enkelte overenskomst, om der er ret til at afholde barns første sygedag. Vi anbefaler fra FH’s side, at du sammen med din chef forsøger at finde løsninger, som I begge kan leve med.

Men bliver problematikken sat på spidsen, kan det blive nødvendigt at få afklaret retsligt, om du har ret til fri efter overenskomstens bestemmelser om barns sygdom. I givet fald vil din arbejdsgiver have ret til at håndhæve sin fortolkning af overenskomsten frem til, at der kommer en endelig afklaring.

Har du ikke ret til fri i forbindelse med barns sygdom, eller er dit barn hjemsendt flere dage, end du har ret til frihed under barns sygdom, så bør du drøfte med din chef, hvordan I skal forholde jer.

Det er FH’s vurdering, at du som udgangspunkt ikke vil kunne blive afskediget, fordi du bliver nødt til at være hjemme hos dit barn i denne situation. Men om du har krav på løn i denne situation afhænger af, om det er muligt at finde en løsning med din chef. Her handler det om at være kreativ. Nedenstående liste kan være til inspiration:

  • arbejdet udføres hjemmefra
  • arbejdet udføres på andre tidspunkter
  • du arbejder det, der er muligt
  • du kan holde fri med løn
  • du afspadserer
  • du holder ferie
  • du holder fri uden løn

FH, DA og regeringen har indgået en trepartsaftale om en midlertidig ordning, der giver mulighed for barselsdagpenge til den ene af forældrene med hjemsendte børn til og med 13 år. Ordningen forventes at træde i kraft den 1. oktober 2020 og du kan læse mere om betingelserne for at gøre brug af ordningen her


Kan jeg blive varslet til at holde ferie, hvis jeg er opsagt og fritstillet?

Der gælder fortsat nogle almindelige regler for, hvornår en arbejdsgiver kan varsle ferie, hvis man bliver opsagt og fristillet. Du kan kontakte din fagforening for nærmere vejledning herom. Hvis du allerede er opsagt og fritstillet, før corona-situationen, kan arbejdsgiver ikke varsle yderligere ferie med forkortet varsel.

Kan min chef bede mig holde ferie af ikke-optjent ferie?

Arbejdsgiver kan ikke varsle ikke-optjent ferie til afholdelse, da der ikke er en pligt til at holde ferie men en ret. Ferie der er optjent fra et andet sted, som er optjent som feriegodtgørelse via feriekortordningen kan godt varsles til afholdelse, men har medarbejder ikke optjent noget ferie fra noget sted, kan de ikke tvinges på ferie.

En undtagelse hertil er, hvis din arbejdsgiver holder lukket under ferie, fx i påsken – i så fald har du ikke krav på løn, selvom du ikke har optjent ferie til alle de dage, virksomheden holder lukket. Din arbejdsgiver skal også ved ferielukning overholde de almindelige regler om varsling af ferie. 

Hvad sker der, hvis jeg kommer i karantæne, mens jeg er på ferie?

Hvis du tager på ferie til et sted, hvor Udenrigsministeriets rejsevejledning ikke fraråder at rejse til (de gule lande i Udenrigsministeriets rejsevejledning), vil en karantæne pålagt af sundhedsmyndigheder eller en læge formentligt have samme retsvirkning som en karantæne pålagt i Danmark.

Får jeg hjemmekarantæne eller anbefaling om hjemmeophold, hvis jeg har været i transit i en lufthavn i et risikoområde?

Nej, hvis du har været i transit i mindre end 12 timer, så vurderer sundhedsmyndighederne ikke, at der er behov for særlige forholdsregler, medmindre du selvfølgelig har været i konkret kontakt med en, der har symptomer på coronavirus.

Hvis jeg har købt flybillet og betalt for hotel i et land, der efterfølgende er kommet på listen over lande, som Udenrigsministeriet fraråder, man rejser til (de orange og røde lande), kan jeg så godt tage afsted?

Du kan i princippet godt tage af sted, men vores klare anbefaling er, at du følger Udenrigsministeriets anbefalinger og lader være. Du vil, når du kommer hjem, formentligt blive bedt om at holde dig hjemme, og da du vidste, at dette ville ske, da du rejste afsted, så vil du nok ikke have ret til løn og i værste fald, vil du risikere at blive opsagt eller bortvist.

Hvis jeg ikke kan komme afsted på min planlagte ferie, kan jeg så forlange at komme tilbage på arbejde, så jeg har mine feriedage, når det igen bliver muligt at rejse?

Hvis du har planlagt ferien med din arbejdsgiver, kan du ikke forlange at komme på arbejde. Men i kan godt lave en gensidig aftale om det.

Kan min arbejdsgiver inddrage min allerede planlagte ferie, hvis der er brug for, jeg kommer på arbejde?

Er din ferie påbegyndt, kan ferien ikke inddrages.
Er ferien endnu ikke påbegyndt, kan den udskydes eller fremrykkes, hvis væsentlige upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, at du kommer på arbejde i den ellers planlagte ferieperiode. 

Det vil sige, at der skal meget til, for at din arbejdsgiver kan inddrage din ferie, men situationen med coronavirus er alvorlig, og der kan sagtens opstå situationer, hvor arbejdsgiveren kan ændre ferien – særligt inden for sundheds- og plejesektoren vil det nok hurtigt kunne blive relevant. 
Er du i tvivl, så kontakt fagforeningen. 

Arbejdsgiver skal erstatte eventuelt økonomisk tab på grund af ændringen af planlagt ferie.


Kan min arbejdsgiver pålægge mig at holde ferie uden varsel?

Normalt skal hovedferie varsles med 3 måneders varsel og restferie med 1 måneds varsel. Hvis særlige omstændigheder hindrer, at arbejdsgiveren anvender det fulde varsel, kan ferien varsles med et kortere varsel, og allerede aftalt ferie kan fremrykkes eller udskydes.

Situationen med Corona og COVID-19 har medført en helt ekstraordinær og uforudsigelig situation for både virksomheder og ansatte, der kan begrunde ganske korte varsler og ændring af allerede aftalt ferie.

Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Du anbefales derfor at tage kontakt til din fagforening, hvis du er i tvivl, om din arbejdsgiver må tilsidesætte de normale varslingsregler.

Det er kun din restferie (eller ikke-afholdt hovedferie) for indeværende ferieår, som arbejdsgiver kan pålægge dig at holde inden 1. maj. Ferie, som du har optjent i 2019, kan først varsles til afholdelse efter 1. maj.

Hvis arbejdsgiver ændrer tidligere fastsat ferie, skal du have erstattet eventuelt økonomisk tab som følge af ændringen.

På det offentlige område sendes medarbejderne, som ikke varetager kritiske/samfundsmæssigt nødvendige funktioner, hjem med løn med henblik på at arbejde hjemme.

Der gælder normalt de samme varslingsregler vedrørende ferie for offentligt ansatte som for øvrige. 

Parterne på det offentlige arbejdsmarked har dog den 27. marts 2020 indgået aftaler om afvikling af frihed i forbindelse med hjemsendelse pga. Covid-19 situationen.
 
Aftalerne betyder, at ansatte, der efter arbejdsgivers anvisning ikke varetager opgaver i hele eller dele af perioden fra den 28. marts – 13. april 2020, skal afvikle frihed i en periode op til 5 arbejdsdage.

Afvikling af frihed kan pålægges med dags varsel. Parterne opfordrer dog til, at afvikling af frihed besluttes og udmeldes til medarbejderen tidligst muligt.

Der kan anvendes feriedage og særlige fridage/6.ferieugedage fra indeværende ferieår samt afspadsering og/eller flextid. 

Arbejdsgiver beslutter efter dialog med den ansatte, hvilken type frihed der skal anvendes samt hvornår friheden skal afvikles. Friheden afvikles i hele dage.

Feriedage, dage fra 6. ferieuge eller afspadsering mv., som den ansatte allerede har afholdt i perioden fra den 13. marts 2020 til og med den 27. marts 2020, medregnes ved opgørelsen af de op til 5 dages frihed.

Omsorgsdage og seniordage kan også anvendes efter ønske fra medarbejderen. Parterne opfordrer til, at man lokalt overvejer, om de op til 5 dage med fordel kan placeres med 3 dage i perioden 6.-8. april 2020 og 2 dage sammenhængende i uge 16.

Varsles frihed til afvikling i ugen efter påske (uge 16), skal dagene med frihed varsles senest den 13. april.


Har man som ansat ret til at ændre allerede planlagt ferie med henvisning til force majeure, hvis man fx er tvunget til at aflyse en rejse, hvor man skulle have været rejst til et ”rødt” land?

Ferieloven giver dig ikke som medarbejder ret til at annullere planlagt ferie pga. ændrede rejseplaner. Du kan prøve at indgå en aftale med din arbejdsgiver, men denne er ikke forpligtet til at imødekomme din anmodning. Det er kun hvis du har en feriehindring i form af sygdom eller andre forhold, der hindrer dig i at holde ferie, at du har ret til erstatningsferie.

Hvad hvis jeg er taget på ferie til et område, hvor myndighederne har frarådet at tage hen?

Hvis du mod myndighedernes anvisning tager på ferie i et område, hvor der er smittefare (de orange og røde områder i Udenrigsministeriets rejsevejledning), så bringer du dig i risiko for, at det kan blive opfattet som misligholdelse af dit ansættelsesforhold. Nemlig hvis det ender med, at du på den baggrund ikke kan møde på arbejde efter ferien. Du vil i den situation ikke have ret til løn eller andre ydelser under dit fravær og i værste fald, vil du kunne blive opsagt eller bortvist. Derfor er det vigtigt at følge myndighedernes anvisninger.

Kan min arbejdsgiver pålægge mig at holde ferie der ellers er aftalt udskudt til næste ferieår?

Der er ikke hjemmel i ferieloven til at pålægge en medarbejder at holde ferie, som allerede er aftalt udskudt til næste ferieår. Parterne kan dog godt aftale at ferien afholdes, men det kræver en gensidig aftale.

Jeg kan ikke holde min ferie, fordi jeg skal arbejde på grund af coronakrisen

Folketinget har vedtaget, at ferie, som ikke kan holdes i ferieåret, kan udskydes til den efterfølgende afholdelsesperiode. Forudsætningen er, at der skal være væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn i forbindelse med coronakrisen.

Udskydelsen omfatter både ferie, som er fastlagt, og ferie, der ikke er fastlagt. Hvis det er nødvendigt for dig at udskyde ferie under disse forudsætninger, skal du aftale det med din arbejdsgiver, men din arbejdsgiver kan også pålægge dig at udskyde din ferie.

Det er et midlertidigt initiativ som følge af coronakrisen. Loven gælder kun ferie, der er optjent efter den gældende ferielov til brug i ferieåret 2019/2020 og i det korte ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Hvad er min retsstilling som elev eller lærling?

Som udgangspunkt gælder det samme som for almindelige lønmodtagere med følgende undtagelse:
  • Elever kan ikke opsiges eller hjemsendes udenfor prøveperioden uden der er enighed om det.
  • Lønreduktion og/eller nedsættelse af arbejdstiden kan ikke aftales medmindre der er enighed herom og hjemmel i overenskomsten. Nedsættelse af arbejdstiden kan medføre at uddannelsesperioden forlænges. Kontakt din faglige organisation samt uddannelsesstedet for rådgivning herom.
  • Eleven kan kun pålægges arbejde, som er relevant for erhvervsuddannelsen. Der vil dog nok være bredere adgang til at pålægge eleven at udføre arbejde uden direkte relevans for erhvervsuddannelsen pt. Hvis eleven oplever at skulle udføre arbejde uden relevans for erhvervsuddannelsen i højere grad end eleven skal tåle, kan eleven – efter behørigt at have påtalt dette (helst skriftligt) – hæve uddannelsesaftalen. Eleven bør dog drøfte hæveadgangen og særligt alternativer til at ophæve uddannelsesaftalen med sin faglige organisation samt uddannelsesstedet inden der skrides til ophævelse da der er en vis procesrisiko i sådanne situationer.
  • Elever er i et oplæringsforhold og må derfor som udgangspunkt ikke arbejde alene, så hvis alle udlærte igennem en længere periode er hjemsendt, skal eleven hjemsendes med fuld løn.
  • Muligheden for at pålægge elever overarbejde samt betalingen herfor er reguleret i den relevante overenskomst.

Hvordan er min situation, hvis jeg er elev i en skoleperiode?

Alle skoler og institutioner for ungdomsuddannelser og videregående uddannelser holder lukket fra fredag den 13. marts og foreløbigt indtil den 13. april. 

Som elev på skole eller institution sendes du hjem. Din skole eller uddannelsesinstitution skal i videst muligt omfang afholde digital undervisning i den lukkede periode.

Elever vil fortsat være i gang med deres uddannelse og skoleperiode. De er ikke fritstillet og modtager den forsørgelse, de hidtil har haft. Hvis du har modtaget SU, vil du fortsat modtage SU, og hvis du er elev med en uddannelsesaftale, vil du fortsat modtage den aftalte elevløn.

Hvad gør jeg, hvis skolen aflyser planlagte skoleophold?

Hvis skolen aflyser planlagte skoleophold, skal du stille din arbejdskraft til rådighed for din arbejdsgiver. Du skal følge den instruks, der kommer fra din arbejdsgiver.

Kan jeg risikere en ophævelse af min uddannelsesaftale?

Hvis du har været ansat i mere end 3 måneder, er din uddannelsesaftale uopsigelig. 

I de første 3 måneder er du i prøvetiden, og din uddannelsesaftale kan opsiges uden varsel. Er du ude over de 3 måneders prøvetid, så kan din uddannelsesaftale kun ophæves i helt særlige tilfælde. Som udgangspunkt giver det forhold, at en virksomhed mangler arbejde eller af anden grund må indstille sine aktiviteter ikke virksomheden ret til at ophæve uddannelsesaftalen.

Det er en konkret vurdering, om din uddannelsesaftale berettiget kan ophæves, og du skal derfor kontakte din fagforening, hvis det sker.

Må min praktikvirksomhed fravige kravene om tilstedeværelse af oplæringsansvarlige i den periode, hvor nødlovgivningen gælder, i takt med at flere og flere faglærte sygemeldes/hjemsendes/sendes i karantæne?

Der må ikke planlægges med, at du lades alene uden oplæringsansvarlige og heller ikke i disse tider.

Men der kan aktuelt opstå situationer, hvor det ikke kan undgås. Det må vurderes i den konkrete situation, om det er forsvarligt, og du skal derfor kontakte din fagforening, hvis du står uden oplæringsansvarlige.

Det er vigtigt, at du ikke bliver pålagt et ansvar, som overstiger dit aktuelle kompetenceniveau, og du skal have kontakt til din oplæringsansvarlige telefonisk/digitalt for vejledning. Det har derfor betydning, hvor langt du er nået i dit oplæringsforløb, og hvilke arbejdsfunktioner du kan arbejde med.

Kan jeg arbejde hjemme i den periode, hvor nødlovgivningen gælder?

Det må vurderes i den konkrete situation, om oplæringen kan foregå via tæt telefonisk/digital kontakt mellem dig og den oplæringsansvarlige. 

Det må tages med i vurderingen, hvor langt du er nået i dit oplæringsforløb og dine forudsætninger for at udføre arbejdet.

Må jeg deltage i opgaver i virksomheden, som er uddannelsen uvedkommende?

Din praktikvirksomhed må kun undtagelsesvis pålægge dig arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte og kun under forudsætning af, at uddannelsens mål kan nås inden for den aktuelle uddannelsestid.

I det omfang din praktikvirksomheds faglærte også i den periode, hvor nødlovgivningen gælder, bidrager til løsning af arbejdsfunktioner uden for deres normale arbejdsområde, vil du i samme begrænsede omfang kunne deltage i løsningen af disse opgaver. 

Det er dog under forudsætning af, at det prioriteres, at du får mulighed for at arbejde med de funktioner, som er relevante for at nå målene for din uddannelse inden for den aftalte uddannelsestid.


Kan vi fravige praktikmålene?

Inden for flere af de merkantile uddannelser er praktikplanen baseret på et ”pointsystem”, hvor du og din praktikvirksomhed har sammensat praktikplanen ud fra en række obligatoriske og valgfrie praktikmål/arbejdsfunktioner.

Det kan blive nødvendigt at justere sammensætningen af valgfrie praktikmål for at nå målene for uddannelsen inden for uddannelsestiden, og både du og din praktikvirksomhed må bidrage til eventuelle nødvendige justeringer af praktikplanen. 

Det er dog en forudsætning, at målene for uddannelsens stadig nås, da der ikke kan udstedes uddannelsesbevis, hvis målene ikke er nået. Hvis uddannelsen er tæt på afslutning, bør målene for uddannelsen stadig kunne nås inden for den aftalte uddannelsestid, og hvis du endnu ikke er nået langt i dit uddannelsesforløb, bør et eventuelt efterslæb i oplæringen kunne indhentes senere i uddannelsesforløbet ved en ændret/mere intensiv oplæring.

Må den mundtlige prøve i forbindelse med fagprøven gennemføres online i den periode, hvor nødlovgivningen gælder?

Ja. Fagprøven skal så vidt muligt gennemføres, og den mundtlige eksamen kan for nogle gennemføres online i den periode, hvor nødlovgivningen gælder. De nærmere rammer for online gennemførelse af den mundtlige eksamen er ved at blive afklaret.

Min fagprøve-uge er blevet fremrykket, hvad er mine rettigheder?

Det er skolen, der fastlægger skoleperioderne (og skriveugen), og dermed kan skolen også ændre placeringen af perioden. Hvis skolen vil ændre, skal den dog sikre sig, at du har gennemført arbejdsopgaven og dermed har grundlag for at gå i gang med at udarbejde dokumentationen.

Jeg kan ikke komme på arbejde, da bussen, jeg normalt tager, er blevet indstillet. Hvad er mine rettigheder?

Du er selv ansvarlig for din transport til og fra arbejde og skal derfor afsøge alle alternative muligheder. Er det helt umuligt at komme frem, så skal du orientere din arbejdsgiver hurtigst muligt. Du vil i så fald ikke kunne blive afskediget, men du vil heller ikke have krav på at modtage løn eller andre ydelser.

Myndighederne anbefaler, at man forsøger at undgå at køre i offentlig transport i myldretiden. Kan jeg forlange at få ændret mine mødetider, så jeg kan køre uden for myldretiden?

Nej, du kan ikke forlange at få ændret dine arbejdstider. Men det er en god ide at tage anbefalingen seriøst og drøfte med din arbejdsgiver, om det kan lade sig gøre at ændre på arbejdstiden eller arbejde delvist hjemmefra, så du ikke behøver køre i offentlig transport i myldretiden.

Hvad er mine rettigheder, hvis jeg bliver sendt på tjenesterejse og bliver sat i karantæne eller hjemmeophold?

Hvis du er sendt af sted på tjenesterejse af din arbejdsgiver og bliver sat i hjemmekarantæne på grund af smittefare, har du krav på at få løn i karantæneperioden. Her har arbejdsgiveren ansvaret, da det var vedkommende, der traf beslutningen om at sende dig afsted på tjenesterejse.

Kan jeg nægte at tage af sted på en tjenesterejse?

Hvis Udenrigsministeriet i deres rejsevejledning fraråder rejser til det pågældende land eller område, kan du afslå at rejse. Hvis Udenrigsministeriet alene anbefaler særlig forsigtighed, kan du ikke nægte at rejse. Men din arbejdsgiver skal naturligvis foretage en risikovurdering af rejsen og gøre det muligt for dig at iagttage de forsigtighedsanbefalinger, Udenrigsministeriet anbefaler.

Hvordan påvirker coronakrisen arbejdsmiljøet?

Arbejdstilsynet har udarbejdet nogle anbefalinger vedrørende de påvirkninger, coronakrisen kan have på arbejdsmiljøet. Blandt andet i forhold til APV og arbejdsmiljørepræsentanter. Du kan se Arbejdstilsynets anbefalinger her

Hvis jeg tager mit barn med på arbejde fordi jeg ikke kan få pasning, hvordan er mit barn så forsikret, hvis det kommer til skade?

Dit barn vil ikke være dækket af den arbejdsskadeforsikring, din arbejdsgiver har tegnet.

Hvis der er tale om en skade påført af et motorkøretøj, vil barnet være dækker af ansvarsforsikringen på motorkøretøjet.

Sker skaden på barnet pga. arbejdsgivers eller en anden ansats uagtsomme adfærd, vil barnet kunne opnå erstatning fra disse efter de almindelige erstatningsretlige regler eventuelt deres ansvarsforsikring, hvis de har tegnet en sådan.

Jeg skal have besøg af en ven, der kommer fra et af de særlige risikoområder. Min arbejdsgiver siger, at jeg skal aflyse. Kan arbejdsgiveren bestemme det?

Nej din arbejdsgiver bestemmer ikke, hvem du ser privat, men hvis du bliver syg, fordi du ikke overholder myndighedernes anbefalinger, så risikerer du at miste retten til løn under sygdom og i værste fald at kunne blive afskediget eller bortvist.

Myndighederne anbefaler, at man bliver hjemme i 14 dage, hvis man har været i et særligt risikoområde. Listen over risikoområder findes her: www.sst.dk/corona

Du bør medvirke til, at myndighedernes anbefalinger følges, og derfor bede din ven om ikke at komme på besøg og i stedet opfordre din ven til at følge myndighedernes anbefaling om at undgå fysisk kontakt med andre.

Jeg synes ikke, at min arbejdsgiver tager myndighedernes anbefalinger alvorligt. Hvad kan jeg gøre?

Arbejdsmiljøloven fastslår, at arbejdsgiveren skal sørge for, at du kan udføre dit arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Herunder skal arbejdsgiveren gøre dig bekendt med eventuelle sygdomsfarer. Hvis du har en begrundet mistanke om, at din arbejdsgiver ikke lever op til disse forpligtelser, så skal du tage fat på din arbejdsmiljørepræsentant. Hvis der ikke er en arbejdsmiljørepræsentant på din arbejdsplads, så tag fat i fagforeningen.

Jeg er tilmeldt et kursus for tillidsvalgte i Serviceforbundet. Hvad gør jeg?

Har du spørgsmål i forbindelse med afholdelse af kurser, kan du kontakte fiu@forbundet.dk

Hvad skal jeg generelt holde øje med?

Det er afgørende, at du nøje følger myndighedernes anvisninger. Hvis du ikke gør det, risikerer du i yderste instans at miste både løn og job.

Du kan følge myndighedernes anvisninger her:

Sundhedsstyrelsen www.sst.dk/da/viden/smitsomme-sygdomme/smitsomme-sygdomme-a-aa/coronavirus/spoergsmaal-og-svar

Politi politi.dk/coronavirus-i-danmark

Udenrigsministeriet www.um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/coronavirus

Myndighedernes coronahotline: 70 20 02 33

KL's information om coronavirus

Medarbejder- og kompetencestyrelsen - ansættelsesretslig rådgivning om covid-19

Information om coronavirus på flere sprog:

Turkish 

Farsi 

Tamil 

Kan jeg få en bøde, hvis jeg bliver bedt om at møde op på arbejde, og der så befinder sig mere end 10 mennesker?

Nej grænsen på 10 personer gælder ikke arbejdspladser, men vi arbejdsgivere bør følger anvisningerne for at imødegå smittespredning

Jeg har brug for information på andre sprog. Hvor finder jeg det?

Du kan finde information på mange forskellige sprog her.

Hotline
Under hvert sprog er der et telefonnummer, hvor du kan ringe og få svar på dine spørgsmål eller få rådgivning om Covid-19 på dit eget sprog. Du kan også skrive en besked eller chatte med en rådgiver.