Dykker og erhvervsdykker

Er du eller vil du være dykker eller erhvervsdykker?

Som dykker er du med til at lave anlægsarbejde og reparationsarbejde. Du kan også have stillingsbetegnelsen erhvervsdykker. 

Hvad laver en dykker?
Det kan arbejde med anlægs- og reparationsarbejde i havne, på moler og broer samt ved uddybninger af sejlrender og nedlægning af kloakrør. 

Eller du kan arbejde med at tætne fiskefartøjer, fjerne trosser i skruer og undersøge bolværker. 

Erhvervsdykkere har mange forskellige typer opgaver og forskellige steder. Hvis du arbejder på et skibsværft, kan du fx lave bundundersøgelser på skibe. Arbejder du i et bjærgningsselskab, er du med til at hæve forliste skibe og nedstyrtede fly og til at sprænge vrag væk.  

Hvilken uddannelse eller erfaring skal jeg have for at blive dykker?
Der findes godkendte dykkeruddannelser hos Søfartsstyrelsen: 

Og der findes AMU-kurser inden for dykning i forbindelse med entreprenøropgaver samt inden for redningstjeneste.

Det er i mange tilfælde et krav, at du har en håndværksuddannelse, hvis du vil arbejde som dykker, fordi arbejdet indebærer, at du skal tømre, støbe, svejse eller skære under vandet. 

Er der andre krav til mig for at bestride jobbet?
Som dykker arbejder du under anstrengende forhold, og du skal tit udføre opgaverne i mørke og alene.

Mange dykkere har dykkerarbejdet som bierhverv. Hvis du vil arbejde med sprængning, højtryksspuling, svejsning og skæring, kræver loven, at du tager et specielt kursus.

Hvor ligger min arbejdsplads?
Private dykkerfirmaer, forskellige havne, rednings- og bjærgningsselskaber.

Fagforening og overenskomst
Du hører til hos Faglig Puls, som kan hjælpe dig med løn, overenskomst og uddannelse. Hvis du får en arbejdsskade eller bliver syg, har vi dygtige socialrådgivere til rådighed, og får du problemer på jobbet eller bliver afskediget, har vi jurister og faglige medarbejdere, som kan træde til. 

Bliv medlem af Faglig Puls