Fysiurgisk Massør

Er du, eller vil du være Fysiurgisk Massør?

Fysiurgisk massør

Hvad er fysiurgisk massage?
Professionel fysiurgisk massage er i langt de fleste tilfælde en yderst effektiv måde at behandle forskellige muskulære lidelser i bevægeapparatet. I vores klinik for fysiurgisk massage i Aarhus afhjælper vi for eksempel personer med overbelastning i muskler og bindevæv (sener, muskelhinder og ledbånd).

Dette kunne for eksempel være forårsaget af pludselige traumer, statisk ensformigt arbejde foran en computer, forkerte/tunge løft, idrætsskader osv.

Undersøgelser har desuden vist, at fysiurgisk massage er den mest effektive behandling ved hovedpine udløst muskulært. Det vil sige det, der normalt kendes som spændingshovedpine.

Hvad lærer du under den fysiurgiske massøruddannelse?
Som uddannet fysiurgisk massør vil du kunne hjælpe og understøtte folk med udfordringer i bevægeapparatet, da du vil være i stand til at kunne sætte mere dybdegående ind i den behandlende del af massørarbejdet.

Efter endt uddannelse som lægeeksamineret fysiurgisk massør vil du have lært at bringe den funktionelle anatomi i spil med fokus på optimering af bevægemønstre, og hvordan du adresserer specifikke symptomer og skader. Viden om, og integrering af, analysearbejdet i dit daglige arbejde som massør vil blive en stor del af undervisningen med henblik på direkte overførsel til det praktiske arbejde.

Under din uddannelse til fysiurgisk massør får du også vores sportsmassør-uddannelse – det vil sige, at du får to uddannelser gennem dit forløb som fysiurgisk massør.

Uddannelsesforløb – fysiurgisk massør
Første del af uddannelsen til lægeeksamineret fysiurgisk massør består af 70 online lektioner primært i anatomi, fysiologi, biomekanik samt genoptræning af skulder, lænd, hofte, knæ og ankler, og hvordan massage kan understøtte det.

Anden del af uddannelsen til fysiurgisk massør består af 85 fysiske lektioner. Her bliver der lagt stor vægt på den behandlende del, så du vil kunne hjælpe hver enkelt kunde mere specifikt sammenlignet med sportsmassøren.

Anatomi
Anatomi er læren om, hvordan de forskellige strukturer i kroppen er opbygget, hvordan de forskellige celler er opbygget, og hvordan disse igen samler sig til væv, organer og systemer i kroppen

Fysiologi
Du vil lære om specifikke cellegruppers virkning, og hvordan de medvirker i kroppens funktion som helhed. Specifikke cellegrupper, som bliver gennemgået, er:

  • Nerve- og muskelcellers fysiologi
  • Excitabelt væv – nerveceller
  • Excitabelt væv – muskelceller
  • Korrekte arbejdsstillinger
  • Hvordan undgår man at slide sin krop op? Vi vil gennemgå de korrekte arbejdsstillinger, og hvordan du passer på din egen krop.

Bliv medlem af Faglig Puls