Uret sættes tilbage
Vintertid fungerer jo ved at uret sættes en time tilbage fra kl. 3 til kl. 2 søndag nat. Der er derfor en ekstra times nat.
Det kan have betydning for dig, der arbejder som lodsmedhjælper, eller i et af de mange andre fag, som har natarbejde.
Men hvad så med lønnen?
Hvis du arbejder i en privat virksomhed, skal din arbejdsgiver betale dig løn for den ekstra time med den sats, der er normal for timelønsarbejde.
Du arbejder altså reelt set en time for meget, men på grund af en aftale, som er indgået mellem FH og DA, skal den ekstra time ikke regnes for overarbejde med dertil hørende tillæg.
Hvis du derimod er ansat i en offentlig virksomhed, er der to muligheder. Din arbejdsgiver kan kræve, at du arbejder det antal timer, som du normalt skulle have arbejdet. I det tilfælde vil du altså have en klokketime tidligere fri, men stadig have arbejdet det normale antal timer.
Alternativt kan din arbejdsgiver kræve, at du først går hjem til normal tid – altså har du arbejdet en time for meget.
Denne time kan enten blive afviklet ved, at du arbejder en time mindre en anden dag, eller at du får den udbetalt som overarbejde.
Tjek lønsedlen
Husk at tjekke din lønseddel, om du har fået det, du skal have.