08. dec. 2022

Lidia Bielawski Kildentoft er en travl dame. Udover sit job som helseassistent hos Dansk Dekommissionering på Risø er hun også næstformand for Faglig Puls og har været deltager i tv-programmet Masterchef. Mød hende her.

Billede til nyheden
Her ses Lidia i gang med at måle stråling på den løfteanordning, som blev brugt til at flytte radioaktive stænger, da reaktoren var i brug.

Hvis du sidder og tænker: ”Hvad pokker laver en helseassistent, og hvad er dekommissionering?”, så er du ikke alene. Som Lidia siger, kan det være lidt svært at forklare, men vi forsøger alligevel.

– I Dansk Dekommissionering har vi et ansvar for at beskytte mennesker og miljø mod unødig udsættelse for stråling. Vi fører opsyn med, at hverken mennesker eller miljø bliver udsat for stråling eller radioaktiv forurening på anlæg eller i arbejdsmiljøer. Det gør vi dels med opsatte måleinstrumenter og dels ved hjælp af luftprøver og aftørringsprøver, der analyseres for radioaktive stoffer, fortæller Lidia.

Skiller reaktorer ad
En af Dansk Dekommissionerings (DD) opgaver er at skille de 3 reaktorer, der var på det nukleare anlæg på Risø, ad. Anlægget blev opført i 1950’erne med Niels Bohr som en af drivkræfterne. I dag er DD i gang med at skille den sidste reaktor ad.

Så langt, så godt. Men hvordan pokker endte Lidia så i dette ret specialiserede og anderledes job?

– Jeg arbejdede i Novo Nordisk, hvor jeg oplevede, at alt, der landende på mit bord, skulle have været færdigt i går. På det tidspunkt var jeg alenemor med to børn, så det passede mig ikke særlig godt. Jeg bad om at blive opsagt og begyndte at se mig om efter noget andet. Pludselig stod jeg med 3 jobtilbud på hånden og skulle til at vælge. Jeg bed mærke i, at flere hos DD havde 20-30-års jubilæer, så det var blandt andet med til at gøre udslaget, fortæller Lidia.

Selvstændigt job med stort ansvar
Inden hun kunne starte på jobbet i DD, skulle hun dog tage et halvt års uddannelse og bestå eksamenen for at blive ansat. Enheden er på vagt 365 dage om året. Det har EU bestemt. Medarbejderne arbejder i 8 timers skift, og det betyder, at der også er såkaldte sovevagter ind imellem.

– Der skal være nogen på vagt hele døgnet. Vi skal være klar, hvis der skulle ske noget. Sommetider er jeg på vagt helt alene, så det er et meget selvstændigt job. Det betyder, at det også er mig, der tager beslutningerne, indtil øverste chef kommer. Og det passer mig fint, men du skal kunne lide dit eget selskab, smiler Lidia.

Arbejde skal være svært, sjovt og givende
Lidia har gennem sit arbejdsliv lært, at man løber tør for tid, før man løber tør for penge. Derfor har hun lavet sit eget arbejdsmantra:

– Mit arbejde skal være svært, sjovt og givende. Hvis det ikke er svært, så kan alle gøre det. Hvis du ikke synes, det er sjovt, kan du ikke lære noget svært. Og så er det vigtigt, at det er givende både for dig og for din arbejdsgiver, forklarer Lidia.

Som nævnt er Lidia ikke typen, der sidder på hænderne – der skal ske noget. Og da hun godt kan lide at lave mad, fik hun den idé at stille op til tv-programmet Masterchef i 2021. Her måtte hun hjem i semifinalen, men i Masterchef Jul 2021 blev hun nr. 2.

– Jeg var faktisk glad for, at jeg ikke vandt. Jeg havde ikke rigtig tænkt over al den opmærksomhed og presse, der følger med, og jeg syntes, Thomas fortjente at vinde. Jeg ville bare ind og lære noget og prøve noget. Jeg har selv haft en restaurant engang, og det skal jeg ikke have igen. Jeg kan godt lide at lave mad, men jeg gider ikke lave mad til mange, griner Lidia, som synes, at det var virkelig sjovt at være med i Masterchef, og hun er også blevet venner med flere deltagere fra programmet.

Gammel kending i fagforeningsregi
Lidia er desuden en gammel kending i fagforeningsregi. Hun har blandt andet siddet i bestyrelsen i Dansk Laborant-Forening (under HK) gennem flere år, og så har hun været arbejdsmiljørepræsentant i en lang årrække. Af samme årsag er hun også blev prikket på skulderen et par gange omkring bestyrelsesarbejde. Hun er gået fra at være suppleant til bestyrelsesmedlem, og senest er hun blevet næstformand i Faglig Puls, hvor hun primært arbejder med organisering.

– Da jeg tog min diplomuddannelse i ledelse, lavede jeg min afgangseksamen om Faglig Puls. Nu arbejder jeg typisk et par dage om ugen som næstformand, og min tid går blandt andet med at finde ud af, hvor medlemsgrupperne er henne, og hvad vi kan gøre anderledes for, at de bliver rigtige glade for Faglig Puls. Jeg har også udarbejdet et eksempel på en SWOT-analyse for at identificere vores styrker, svagheder, muligheder og trusler, for nu gælder det om at få bygget bestyrelsen i Tandteknikerforeningen og Faglig Puls op. Og inden længe skal vi i gang med at ringe til medlemmerne indenfor det private for at høre om deres ønsker til overenskomsten, slutter Lidia, der har store planer for Faglig Puls.

Bliv klogere på stråling

  • Stråling bruges til mange forskellige ting, blandt andet til medicinske undersøgelser og behandling af mennesker og dyr. Industrien måler tykkelse og kompression med stråling og gennemlyser svejsninger i rør for at se, om de er tætte. Forskere undersøger materialer og deres sammensætning med stråling.
  • Ifølge en folketingsbeslutning fra 2018 skal Dansk Dekommissionering oplagre det radioaktive affald indtil senest 2073, hvor en permanent opbevaringsløsning skal være på plads.
  • Dansk Dekommissionering er desuden en del af det landsdækkende atomberedskab, som hovedsageligt er rettet mod uheld i nabolande med atomkraft.
  • Dansk Dekommissionering er underlagt den såkaldte Safeguards-kontrol, der ifølge ikke-sprednings-aftalen skal sikre, at nukleart materiale kun anvendes til fredelige formål. 

Relaterede nyheder