20. mar. 2023

Henrik stod til søs, da han var 13 år – ikke frivilligt, men i dag vil han ikke lave andet

Henriks mor vinkede fra broen, mens en intetanende Henrik Bramm stod på et skib, der var på vej til Norge – han var 13 år gammel. Henrik har for længst tilgivet sin mor, og i dag arbejder han for Strömma Canal Tours Copenhagen og kan ikke forestille sig et job på land.

Billede til nyheden Henrik stod til søs, da han var 13 år – ikke frivilligt, men i dag vil han ikke lave andet
Én gang sømand, altid sømand. Kaptajn Henrik Bramm er glad for sit arbejde på Kanalrundfarten i København. Foto: Stefan Cavalieri

På Henrik Bramms højre hånd er der et anker. Og Henrik passer nok ret godt på parolen om ’Én gang sømand, altid sømand’. Det er ikke fordi, Henrik altid har stået til søs. Der har været et lille afbræk, men som han siger, så er han ikke så meget for den der skurvognsmentalitet – ’det må landkrabberne om!’

Til daglig sejler Henrik på Kanalrundfarten i København. Titlen er kaptajn, og det hedder sådan, fordi han sejler med passagerer, som i øvrigt kaldes PAX. Han er også navigatør og har gået på navigationsskole. Derudover har han arbejdet som det meste indenfor den maritime verden: bedstemand, kystskipper, skibsmekaniker, matros, bådsmand og sågar skibskok.

I højsæsonen sejler Henrik 8 ture af en times varighed rundt i Københavns kanaler, så det bliver nogle lange dage ind imellem. Men i lavsæsonen bliver det kun 4-5 ture om dagen, inden mørket falder på. Strömma Canal Tours sejler alle ugens 7 dage, 365 dage om året. Der kan være 167 passagerer på båden om sommeren og 96 om vinteren, da disse er overdækkede. I højsæsonen har Strömma omkring 100 ansatte, som også tæller guider og bådmekanikere.

Men hvordan startede det egentlig med de der kanalrundfarter, tænker du måske?

I starten af det 20. århundrede var der mest sejlads frem og tilbage af værftsarbejdere, men fra omkring 1904 begyndte man at sejle med turister. I 2023 er kanalrundfart en stor turistattraktion, der tiltrækker omkring 1 million passagerer om året.

13 år og på vej til Norge
Men tilbage til Henrik. Som indledningen afslørede, startede Henriks maritime karriere meget tidligt, da hans mor en dag ville gå en tur på Kalvebod Brygge.

”Jeg var jo sådan et nøglebarn, der løb rundt og passede mig selv, mens jeg lavede ballade på Vesterbro. Og min mor har nok godt kunne se, hvor det bar hen ad. Så på gåturen falder vi pludselig i snak med en mand på et skib, der ligger ved kajen. Han spørger, om vi ikke vil have en kop kaffe på skibet. Det ville min mor da gerne. Efter noget tid spørger han mig, om jeg vil med ned og se maskinen. Og der var jeg solgt! Maskinen var tre gange så høj som mig med fritlagte ventiler og det hele. Alt hoppede og dansede. Det var virkelig spændende. Men pludselig var vi ved Langebro, og der stod min mor og vinkede på broen. ’Hov, I har glemt at sætte mig af’, råbte jeg. Men vi var på vej til Norge. ’Dit tøj ligger på køjen,’ sagde de. Og ganske rigtigt der lå min kuffert,” fortæller Henrik om sit første møde med den maritime verden.

’Hvis du kunne undværes, var du ikke med’
På skibet lærte Henrik respekt. Hans dumsmarte facon duede ikke ombord.

”Første (og sidste) gang jeg gav skipper fingeren, sagde det klask, og så røg jeg i dørken. ’Skrub ud af mit styrehus’, råbte han. Men noget raslede ligesom på plads inden i mig. Jeg lærte respekt for voksne. Skibsfolkene talte med mig og forklarede mig tingene. Skipper havde mange historier, og det satte tingene i perspektiv. Han sagde blandt andet noget meget vigtigt til mig: ’Hvis du kunne undværes, så var du jo ikke ombord.’ Og det gav noget stolthed, og jeg følte, at jeg var noget værd,” fortæller Henrik om den første tid til søs.

Alle facader falder, når man er til søs
Som 16-årig tog Henrik på Søfartsskole.

”Der var noget sejt over at kalde sig for sømand. Der er noget power. Et fællesskab,” mener Henrik, der oplever, at søfolk er et stolt folkefærd.

”Det er en livsstil. Vi tænker på en anden måde. Og vi har udviklet en social intelligens. Det bliver du nødt til. Du er nødt til at tale med Kaj, også selvom du synes, han er lidt irriterende. I skal jo stadig arbejde sammen, og I er nødt til at stole på hinanden. Du skal jo hente ham, hvis skibet går ned. Og når man er væk hjemmefra i et år, så falder alle facader til sidst. Du kan ikke holde dem oppe. Du finder virkelig ud af, hvem du er. Og hvad du kan og ikke kan. Og ham Kaj, han er jo flink nok. Vi søfolk har udviklet en større tolerance overfor folks forskelligheder; der er noget godt i alle,” mener Henrik.

Søfolk er meget trofaste
Henrik oplever ofte, at der er en anden kultur på land.

”Landkrabberne venter bare på, at klokken bliver 16, så de kan tage hjem. De er ligeglade med deres kolleger. Det er en helt anden tilgang. Når man er til søs, så er man til rådighed 24/7. Og man får hjemve. Alle får det. Og det er hårdt, men man lærer også at takle den følelse,” siger Henrik, der også lige punkterer myten om, at sømænd har en pige i hver havn.

”Faktisk er de fleste sømænd meget trofaste – mere end man skulle tro. Når man først har fundet en kvinde, der kan holde ud, at man er så meget væk, så beholder man hende. Vi har ikke en dame i hver havn. Landkrabberne er meget fikseret på damer og har pinup-plakater og råber efter dem på gaden. Lad være med det. Jeg kan ikke klare den der skurvognsmentalitet. Vi opfører os ordentlig – vi har jo Dannebrog i røven,” griner Henrik.

Menneskekender med stor tolerance
På spørgsmålet om, hvad jobbet kræver, svarer Henrik ’livserfaring’. Han sejler oftest med turister, og det meste af tiden er de heldigvis glade og afslappede. Han møder dog også tåber ind imellem, men det håndterer han i stiv arm.

”Uforskammethed mødes med høflighed. Jeg hopper ikke med på vognen, hvis nogen spiller op. Jeg er menneskekender med en stor tolerance og livserfaring, så hvis jeg ser nogle fulde ballademagere, som bare vil ødelægge det for de andre, så siger jeg til personalet i billetsalget, at jeg ikke vil have dem med,” fortæller Henrik, der altid har antennerne ude i forhold til stemningen blandt passagerne.

Glad for jobbet
Men generelt er Henrik rigtig glad for sit job. Han oplever en god arbejdsplads med en ledelse, der bakker op.

”Vi har en god arbejdsplads og et godt samarbejde med de andre, der sejler. Vi kender jo hinanden. Måske har vi sejlet sammen før eller været på skole sammen. Det er hyggeligt. Og så er det jo dejligt at få penge for at vise sin by frem. Det er næsten altid glade passagerer, som pænt siger ’Tak for turen’. Så jeg regner ikke med at gå i land lige foreløbig,” slutter Henrik, der i øvrigt blev valgt som tillidsrepræsentant for kaptajnerne sidste sommer, og som overvejer at stille op til bestyrelsen i Faglig Puls.

 

Fotograf: Stefan Cavalieri

 

Om Strömma Canal Tours Copenhagen

  • Strömma Danmark er en del af Strömma Turism & Sjöfart AB – en af de største oplevelsesvirksomheder i Nordeuropa med afdelinger i København, Aarhus, Amsterdam, Utrecht, Stockholm, Gøteborg, Malmø, Helsinki, Oslo, Stavanger, Bergen, Ålesund, Geiranger og Berlin. 
  • Strömmas oprindelige rødder stammer fra et finsk selskab, Ångfartygs AB Bore, som blev grundlagt i 1897 af blandt andre Fredric von Rettig. I dag er det stadig slægten Rettig, som ejer Strömma.
  • I 2011 kom Strömma til Danmark, hvor de overtog Kanalrundfarten efter DFDS. Og i dag er både Canal Tours, Copenhagen City Sightseeing, Copenhagen Excursions og Hop On – Hop Off en del af Strömma-gruppen.
  • Strömma Canal Tours Copenhagen består i dag af 17 både, heraf seks overdækkede, 2 restaurantbåde og 2 elbåde.

Relaterede nyheder