Vi kan hjælpe, hvis du har behov for et fleksjob

Er du under folkepensionsalderen, og har du en sygdom eller en skade, der gør, at du ikke kan arbejde fuldtid på almindelige vilkår, så kan et fleksjob måske være en mulighed.

Et fleksjob er et job, hvor arbejdet tilrettelægges ud fra dine behov for at blive skånet. Det handler både om arbejdets indhold, tempo og antal arbejdstimer.

Hvem kan få et fleksjob?
Du kan få bevilget et fleksjob, hvis din helbredssituation er varig og kronisk, og du har en varig nedsættelse af arbejdsevnen. Omkring halvdelen af din arbejdsevne skal være nedsat, for at du kan få et fleksjob. Og alle muligheder for at arbejde på almindelige vilkår, for eksempel ved at blive omplaceret, skal være undersøgt.

Måske kan du få et fastholdelsesfleksjob
Hvis du og din arbejdsgiver ønsker det, kan du blive ansat på den arbejdsplads, hvor du hidtil har været.

Inden du kan ansættes i et fastholdelsesfleksjob på din hidtidige arbejdsplads, skal du opfylde de almindelige betingelser for fleksjob. Derudover skal du – hvis du har mere end 6 år tilbage til folkepensionsalderen – have været ansat på arbejdspladsen efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår i mindst 12 måneder.

Arbejdsgiveren skal forsøge at fastholde dig efter overenskomstens sociale kapitler. Det gælder dog ikke, hvis du har været udsat for en akut opstået skade eller sygdom, for eksempel en arbejdsulykke, og det samtidig er åbenlyst formålsløst at få dig tilbage i job på almindelige vilkår.

Du er ikke alene
Det kan være svært at stå alene, hvis man mister en del af arbejdsevnen og skal søge fleksjob. Derfor kan du få hjælp af Serviceforbundets socialrådgiver. I første omgang skal du kontakte din fagforening.

Torben Krüger er socialrådgiver i Serviceforbundet. Han har hjulpet mange medlemmer til et fleksjob:

”Jeg oplever, at folk er meget fortvivlede over deres situation, første gang de kontakter mig. De frygter, ta de ikke kan holde til at arbejde, til de når pensionsalderen. Måske har de mange smerter, og på arbejdspladsen prøver de at skjule det. De kæmper og kæmper, men de har intet overskud, når de kommer hjem. Al energi er opbrugt, og de kan ikke hjælpe til derhjemme. De kan ikke være noget for deres kære, og det gør, at de får dårlig samvittighed og føler, at de giver køb på dem, som de elsker mest. Her kan et fastholdelsesfleksjob måske være løsningen,” siger Torben Krüger.

Et eksempel kunne være en kantineleder, der har været alvorligt syg og har fået nogle begrænsninger i sin erhvervsevne. Arbejdsgiveren vil gerne tage hensyn til dette og ønsker at søge om et fastholdelsesfleksjob, så medarbejderen kan blive på arbejdspladsen. Her kan Torben hjælpe med at tale med arbejdsgiveren om muligheder og få en fastholdelseskonsulent fra kommunen til at komme ud og hjælpe med at finde en god løsning.

”Men det er vigtigt at påpege, at det er en proces, som tager noget tid. Der er meget, der skal dokumenteres, og det skal igennem det kommunale system. Til gengæld så kommer de fleste medlemmer ud på den anden side til en bedre og lysere fremtid,” fortæller Torben Krüger.

”Mange medlemmer har jo ikke lyst til at bare at gå derhjemme. De er meget pligtopfyldende og ønsker at bidrage på arbejdsmarkedet. Derfor gælder det om at finde en løsning, hvor medarbejderen kan fortsætte med arbejde, men på vilkår der er til at holde til. Der skal være en balance mellem arbejdslivet og privatlivet,” mener Torben Krüger, der hver dag arbejder for at skabe en fremtid for medlemmerne, hvor de har det godt.

Her kan du læse mere om socialrådgiveren her

Læs mere om fleksjob

Se også artiklen ’Fleksjobbere har krav på overenskomstens løn- og arbejdsvilkår’